Bæredygtigt og lækkert koncept: Rooty forkæler med velsmagende salater

Man ser det, lige så snart man kommer ind – mørke, forvitrede og smukke rødder hænger fra loftet som en kunstinstallation.
Det er faktisk rødder fra juletræer, som vi andre typisk smider ud, der herinde er blevet gjort til kunst.
De er lavet af den anerkendte kunstner Rune Bosse – for herinde på Amagerbrogade 10 regerer hans søster nemlig – Zina Bosse.
Hun var egentlig selv arkitekt, men blev kontaktet af et par investorer, der gerne ville lave en bæredygtigt og velsmagende koncept.
Så Zina Bosse fandt på Rooty.
Læs også: MigogKbh møder byens bedste gæst: Ken bruger 250.000 kr. om året på at spise ude

Tilbage til rødderne
Bag navnet ligger tanken om at komme tilbage til rødderne – helt bogstavligt talt – med salater baseret på lokale råvarer som rodfrugter, forskellige typer af kål, kerner og masser andet godt fra jorden tilsat f.eks. ost, fisk eller økologisk kylling.
Indretningen i det højloftede lyse lokale er er utrolig smuk, og man føler sig med det samme hjemme.
På væggene hænger stiklinger på hylder holdt oppe af reb, playlisten er tilpas afdæmpet og hele følelsen herinde underbygger virkelig godt den nordiske ro og smag.
Læs også: Nørrebro har fået 100 procent vegansk pizzeria
6 salater på menuen
Der er seks salater på menuen (85-90 kr.), som alle blandes i butikken, mens man venter.
Man kan både spise indenfor under rødderne eller ude på de gule sommerhusstole ved siden af tomatbedet, eller man kan tage maden med som take-away.
”Det tager typisk 3-4 minutter at lave en salat og vi forsøger at begrænse kø,” siger Zina Bosse.
“Flere af salaterne skifter med sæsonerne, så vi bedst bruger de ting råvarer og ressourcer, naturen har klar. Det giver bedst smag og er bæredygtigt, og det sikrer variation i salaterne.
Læs også: Gemt i en kælder: Tidligere Michelin-kokke laver geniale pastaretter ’to go’

Madpyramide
Man kan nemt opliste alle de gode egenskaber ved Rooty, hvis man går op i en balanceret kost:
Masser af fibre, proteiner, vitaminer og mineraler.
Produkter som er transporteret langvejs fra, f.eks. avocado og edamamebønner, er udskiftet til fordel for lokale f.eks. spidskål, kerner og kulmule.
Faktisk ligner de fleste salater herinde en madpyramide, som enhver sundhedsstyrelse-ansat vil klappe i hænderne over.
Men én ting er ernæringsfakta, noget andet er smag.
Og her lægger Rooty sig op i den høje ende med masser af detaljer i velsmagen, godt tænkte konsistenser og en flot bred palet af både surt, sødt, salt, bitter og umami.
Det smager med andre ord hamrende godt.
Læs også: Luksusguide: Her får du den bedste brunch i København

Grøn magi
Til at bygge fundamentet i menuen havde Zina Bosse da også en kok fra den grønne Michelinrestaurant Relæ og lillebror-restauranten Manfreds med inde over. Et fundament hun så selv har kørt helt i mål.
”Vi var fra start drevet af at sammensætte retter, som balancerer mæthed, sundhed og smag ved hjælp af den optimale sammensætning,” siger Zina Bosse.
”Ligesom vi bruger forskellige urter, frø og kerner med sundhedsmæssige fordele, og som vi også synes er flotte og er med til at vække appetitten – det er ikke kun maven der spiser, men også øjnene”.
Selvom cykelturen til Amagerbrogade altid er hyggelig håber vi snart, de popper op flere steder i byen.
Rooty ligner nemlig et koncept, der burde kunne gøre sig i alle Københavns bydele.
Læs også: De 10 bedste prisvenlige restauranter i København
Hvad: Rooty
Hvor: Amagerbrogade 10
Hvor meget: 85-90,- for en salat
Hvordan: Læs mere her