Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Ugens tip: Lillebitte bageri laver en af Københavns bedste sandwich

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Rondo
Foto: PR, Rondo

Endnu en gang pifter MigogKbh-redaktionen din mandag op med et sprødt tip til byen.

Vi elsker at dele vores favoritsteder og -oplevelser med vores trofaste læsere, og derfor begynder vi hver uge med Ugens tip, som kan give dig inspiration til alt fra restauranter og kager til museer, gåture og sjov for børn.

Igen i dag skal vi sætte tænderne i noget lækkert, og denne gang er der tale om noget, som findes i en lille gade på Nørrebro.

Ikke bare en sandwich

Vi vender igen og igen tilbage til det lillebitte bageri Rondo, der ligger på hjørnet af Sjællandsgade og Prinsesse Charlottes Gade, og det skyldes ikke mindst deres søde bagværk, men også ved frokosttid kan vi anbefale at kigge forbi.

Hos Rondo laver de nemlig nogle af Københavns allerbedste sandwich.

Der findes folk, som mener, at en sandwich bare er en sandwich og noget af det nemmeste mad, man kan lave.

Mens andre er af den opfattelse, at det nærmest er en videnskab at samle den perfekte sandwich.

Her på redaktionen hører vi til sidstnævnte gruppe, og hos Rondo tager de videnskaben alvorligt.

I bageriet mikser de to genialiteter, når det kommer til bagværk – nemlig surdej og foccacia, hvilket der gang på gang kommer virkelig godt foccaciabrød med ekstra bid ud af.

Klar til frokost hver dag

Foccaciabrød er jo i sig selv hamrende lækkert, men så forestil dig lige en sandwich lavet med den ovnbagte, italienske favorit.

Det er lige netop, hvad de gør hos Rondo, og vores mundvand begynder at løbe blot ved tanken om det.

De store surdejsfoccacia-sandwich ligger klar hos Rondo alle åbningsdage klokken 11, og hvad der er mellem de to skiver af saftigt brød varierer fra sæson til sæson.

Eksempelvis kan det være mortadelle, hjemmelavet köfte, og der er altid en vegetarversion og en version med kød at vælge imellem.

Hvad: Foccaciasandwich
Hvor: Rondo, Sjællandsgade 7, Nørrebro
Hvornår: Hver dag fra klokken 11. Mandag lukket.

Del artikel

Andre læser også