Haps: Nyt bageri er åbnet på Frederiksberg

I en sær tid som nu, er der kun én ting for: Spis mere brød og kage.
Hjælpen er heldigvis nær, og nu er der kommet endnu en spiller på banen.
Det populære bageri, Bagt, der allerede findes på Jagtvej, Østerbrogade og på Borgergade har nemlig åbnet endnu en butik i byen.
Bageri med fart på
Det er denne gang på Gammel Kongevej, at Bagt slår dørene op for lækkert bagværk og kager.
Det er kædens fjerde bageri, som de åbner i løbet af blot et par år, og det siger vist noget om, hvor populære de er.
De har nu i alt syv butikker fordelt i Nordsjælland og København.
Alt er naturligvis håndlavet og hjemmebagt, og udvalget er både de danske klassikere og et par franske favoritter.
Bagt beskriver nemlig sig selv som et “franskinspireret bageri med danske rødder”.
Sæt tænderne i luftige surdejsboller, snaskede kanelsnegle eller flotte påskeæg – vi lover ikke at holde dig tilbage.
Hvad: Bagt er åbnet på Frederiksberg
Hvor: Gl. Kongevej 171, 1850 Frederiksberg
Hvornår: Alle dage fra kl. 7.00 – 17.30
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram