Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Fra bryllupskager til uimodståelig kage-shop: 24-årig nytænker forretning under Corona

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

De fleste er nok enige om, at det ikke har været et let år at være selvstændig i.

Det gør sig også gældende for 24-årige, Ynja Mist Aradóttir, fra Island, der indtil Corona ramte bagte de mest vidunderlige kager til bryllupper, barnedåb og andre store fester.

Kagerne er stadig vidunderlige, men Corona og forsamlingsforbud satte desværre en stopper for den originale forretningsplan – og det fik Ynja til at tænke ud af boksen.

Foto PR

Skulle egentlig en anden vej

24-årige, Ynja Mist Aradóttir, fra Island flyttede til Danmark for omkring fire år siden, og planen var egentlig at skulle arbejde med kunst, men det blev der dog hurtigt lavet om på.

”Det var ikke så let at finde et job, og jeg havde før arbejdet i en kagebutik på Island, og så sprang jeg egentlig bare ud i det,” fortæller hun.

Så inden hun fik set sig om, så havde hun bageriet på Amager Boulevard, hvor der hver dag blev skabt de smukkeste kager til bryllupper og andre store fester.

Og selvom kagerne blev lidt en anden retning end den, der først var tænkt – så er de stadig lidt nogle små kunstværker.

Det er nemlig tydeligt at se hvor meget tid, der går på at pynte kagerne og kreere dem så flotte, som de nu er.

Foto PR

Nytænker forretningen

Når der er forsamlingsforbud og ”bliv-hjemme”-skilte alle vegne, så er det de færreste, der har brug for kager til 50+ mennesker – det siger sig selv.

”Det skete bare fra den ene dag til den anden. Så havde vi ingen ordrer i bogen,” fortæller Ynja Mist Aradóttir i det lille bageri.

Så måtte der tænkes ud af boksen.

Hurtigt blev det lille ”catering”-bageri omdannet til en kage-shop, hvor du i stedet for kager til 50 personer kan få lækre cupcakes, donuts og nogle helt særlige, islandske onsdagssnegle.

Bageriet er åbent alle dage, og du kan altså sagtens nøjes med en lille kage eller to – men vi advarer om, at det nok bliver svært at begrænse sig.

For ih, hvor her dufter skønt!

Foto Bake My Day Instagram

MigogKbh kom egentlig forbi ved et tilfælde, og blev fanget af den vidunderlige duft af kanel helt ude på gaden.

De islandske onsdagssnegle, “snudur”, er lidt blødere end den snegl, vi kender, men smagen er mindst dobbelt så god.

Og så toppes de lige med for eksempel Oreo, chokolade eller saltkaramel for at gøre det endnu bedre.

Selv kanelsneglen er en ordenligt basse, men fordi dejen er så luftig, så kan man (sagtens) spise en hel – det har vi selvfølgelig testet.

Er du dog også lidt fascineret af de smukke festkager, så laves de også stadig, men bare i mindre størrelser til 6-10 mennesker, og så til kun 250 kr.

Hvad: Bake My Day
Hvor: Amager Boulevard 126, 2300 København S
Hvornår: Åbent mandag fra kl. 10-16, tirsdag-fredag kl. 10-18 og lørdag fra kl. 11-16
Hvordan: Læs mere her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også