MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Crocs med hæl og svinedyre IKEA-poser: Balenciaga åbner deres første butik i Danmark

Af Mathilde Mågård Hansen
Billede fra Balenciagas butik i Barcelona. Nu har de netop åbnet deres første i Danmark. Arkivfoto
Billede fra Balenciagas butik i Barcelona. Nu har de netop åbnet deres første i Danmark. Arkivfoto

Det franske modebrand, Balenciaga, har været nærmest umuligt at overse de sidste par år.

Særligt grundet deres noget specielle designs, der blandt andet inkluderer Crocs-sko med hæl, sokker med sål og en blå taske til 12.000 kr., der unægteligt ligner en IKEA-pose.

Tidligere har du kunne opleve dem i Illum, men nu har de åbnet deres første reelle butik i Danmark. Det skriver Euroman.

Foto Illum Instagram

Råt og dyrt

Butikken i København er 159 kvadratmeter stor og en del af konceptet ’Raw Architecture’, som Balenciaga lancerede i 2021 i deres flagship store i London.

Indretningsstilen er derfor præget et råt look med betongulve og bevidst slidte møbler.

I butikken finder du både alle deres nyeste kollektioner, sko, tasker og andre accessories.

Balenciagas nye (og første) butik ligger på Østergade 52, 1100 København K (Illums stueetage) og har åbent alle ugens dage fra kl. 10-20.