Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Balletdansere fra Det Kongelige inviterer: Kom til Ballet & Banko på Vesterbro

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
"Napoli" på Det Kongelige Teater. Foto: Costin Radu, PR

Ballet og bankospil har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre.

Men torsdag 25. maj kombineres de to discipliner til et sjovt event på Vesterbro, hvor du kan komme med.

Folkehuset Absalon og Den Kongelige Ballet inviterer til Ballet & Banko, og her vil balletdansere fra Den Kongelige Ballet tage dig igennem en ikke helt almindelig bankoaften.

Det sker i Absalon på Sønder Boulevard 73, hvor aftenens tema er “Napoli” af August Bournonville.

Bankoaften med ballettrin

Som deltagende bankospiller vil du denne aften få mulighed for at høre lidt om historien i den folkekære ballet, se trin derfra og møde nogle af danserne fra forestillingen.

Undervejs vil der selvfølgelig være opråb af tal, som du måske er heldig at have på din bankoplade.

Og hvem ved, måske er du den første, der råber banko?

Det koster 70 kroner at deltage, og med i prisen er to bankoplader.

Køb billet her.

Hvad: Ballet & Banko
Hvor: Absalon, Sønder Boulevard 73, København V
Hvornår: 25. maj kl. 20.30 til 22.30

Del artikel

Andre læser også