Lige åbnet: Her er Københavns nye skønne madoase

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
BaneGaarden PR Foto
BaneGaarden PR Foto

Lyskæder, genbrugte træborde og vildt voksende grøn bevoksning.

Velkommen til BaneGaarden, Københavns nye gastro-åndehul.

Det ligger på et lidt uopdaget stykke land midt i København, som nu bliver omdannet til et grønt rum for sanselige og bæredygtige projekter.

Plus en masse god mad og drikke, selvfølgelig.

Læs også: Rådhuspladsen skal smelte sammen med Strøget: Slut med biler på Vester Voldgade

BaneGaarden PR Foto

Genbrugt er godt brugt

Adressen siger Otto Busses Vej 45, og det er ude ved DSBs gamle togværksteder og lagerhaller ved Dybbølsbro, der nu bliver genbrugt i stor stil.

Genbrug er nemlig kodeordet herude.

Intet er nyt, men alt brugbart.

Køleskabene er for eksempel aflagte, men fuld funktionsdygtige og hentet hos Novozymes.

Det oprindelige betongulv er blevet slebet, spartlet, behandlet med vandglas og til sidst poleret.

De smukke drivhuse fra Botanisk Have var egentlig på vej til skrot. Men med en hurtig redningsaktion af Søren Ejlersen lykkedes det at få dem med hjem på BaneGaarden.

Læs også: Bilerne skal under jorden: Nedrivning af Bispeengbuen rykker tættere på

BaneGaarden PR Foto

Stærke grønne kræfter bag

Han er en af idé- og bagmændene . Han er også kok og medstifter af Aarstiderne og kendt for sin profil, der får grønne initiativer til at spire.

Thomas Harttung er også med, og er ud over økologisk landmandansvarlig for Barritskov og Krogerup landbrug og medstifter af Aarstiderne.

Kredsen tæller også Janne Axelsen, bachelor i arkitektur, som i mange år har beskæftiget sig med restaurering. Ligesom Thomas Nordahl også har, der ud over også er tømrer.

De har altså åbnet BaneGaarden, hvor der både bliver afholdt madværksteder, talks, film, workshops, blomstermarked og alt derimellem vild natur, brombærkrat og gamle træer.

Læs også: Sov ganske gratis på et flydende shelter i havnen

BaneGaarden PR Foto

Et frø er sået

Lørdag 29. august slår de officielt dørene op, men det er kun starten på projektet, der i fremtiden skal vokse sig større og mere omfattende.

Her kommer også spisehus, gårdbutik med lokale, økologiske fødevarer, kulturlade med grønne dokumentarfilm, visning af bæredygtige byggematerialer og rum til iværksættere – og visionerne bliver baseret på fællesskab og involvering plus læring og næring.

Med inde over er også madentreprenøren Kenn Husted, som med sine mange populære restauranter og vinbarer nok skal få både mad og drikke til at flyde generøst.

Læs også: Unikt skovtårn: Her får du vild udsigt 140 meter over jordens overflade

Hvad: BaneGaarden
Hvor: Otto Busses Vej 45
Hvornår: Åbner lørdag 29. august kl. 16.00
Hvordan: Læs mere lige her

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.