MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt for sit sjove navn: Historisk café i København kan nu blive din

Af Michael Qureshi
Foto: Kornerup-Bang & Partnere
Foto: Kornerup-Bang & Partnere

Hvis du har frekventeret Københavns restauranter og caféer gennem årene, så er du helt sikkert stødt på den.

Barbar Bar på Vesterbro Torv er kendt i det københavnske som en hyggelig café med et ret skørt navn.

Nu kan caféen med den prominente placering lige ud til Vesterbrogade faktisk blive din.

Eller måske er det slut på en æra med det velkendte navn.

I hvert fald er den kendte café nu sat til salg.

Det er erhvervsmægler Kornerup-Bang & Partnere som formidler salget.

For en afståelse på 1.450.000 kr. kan caféen overtages med en månedlig husleje på knap 50.000 kr.

Der er 50 siddepladser inden for og hele 100 pladser på udeservering i et større areal på Vesterbro Torv.

Caféen har desuden bevilling til klokken 02.00 om natten. Så det kan også sagtens laves til et hipt cocktailsted.

Foto: Kornerup-Bang & Partnere

Har eksisteret siden 1999

På salgsopstillingen kan man blandt andet læse;

“Velkendt og pænt indrettet café beliggende i hjertet af Vesterbro på Vesterbro Torv, lige rundt om hjørnet fra Kødbyen.”

På Barbar Bars hjemmeside fortæller den nuværende ejer lidt om caféens historie. Den har eksisteret i 23 år.

“Barbar Bar har eksisteret siden 1999 på samme adresse.

Jeg faldt for stedet i december 2016 og syntes rigtig godt om stemningen, derfor ønsker jeg at fastholde konceptet men vil løbende sætte mit personlige præg og udvikle konceptet,” lyder det blandt andet.

Det sjove navn bliver også kort vendt.

“Faktisk er navnet en smule vildledende, da der mere er tale om en restaurantlignende cafe end en bar. Cafeen var lukket i 1 1/2 år pga. byfornyelsen og åbnede igen i 2001 med et nyt ansigt.”

Du kan læse mere info om salgsopstillingen her

Del artikel