Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bastilledagen fejres søndag: Masser af franske delikatesser i Torvehallerne

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto
Arkivfoto

Torvehallerne midt i København er klar med franske fristelser.

Søndag 14. juli fejrer franskmændene endnu en gang nationaldag med fest, farver og Tour de France.

I København kan du være med til at feste på fransk vis, når Torvehallerne siger “Vive la France” og frister frankofile smagsløg med en række lækkerier og aktiviteter.

På torvet mellem de to haller har Boulebar, som til daglig har hjemme i Nørregade, anlagt en petanque-bane. Her har der siden 6. juli været mulighed for at tage et spil med de skinnende kugler, og i weekenden 13.-14. juli spilles der turnering.

Læs også: Ny perle i København: Topkok åbner fransk restaurant med fokus på value for money

Forkæl smagsløgene

Området fyldes desuden med et hav af franske fristelser – lige fra champagne og rosé til sandwich og skaldyr.

Stadeholderne fra Ma Poule er som altid klar med confit de canard-fyldte baguettes, men i dagens anledning byder de også på grillet lam og kølige franske øl.

Fiskehandleren Hav disker op med østers, og Coq en paté serverer steak-sandwich, mens Voulez Vous laver sprøde tarte flambée.

Du kan selvfølgelig også sætte tænderne i klassiske crepe suzette på Bastilledagen. Dem står Den Lille Køkkenbutik for at stege, mens de sælger køkkenudstyr. Og så kan du skåle i traditionelle Lillet-drinks.

Den franske fejring foregår fra kl. 11 til 17.

Hvad: Bastilledagen
Hvor: Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København K
Hvornår: Søndag 14. juli kl. 11-17

Læs også: Fremragende rotisseri-kylling: Buvette har indtaget Nordhavn på rekordtid

Del artikel

Andre læser også