MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Franske traditioner når de er bedst: Beaujolais Nouveau-middag hos Lalala

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

De fleste kender allerede Christianshavns helt eget lille franske paradis, Lalala.

Stedet hvor alle frankofiler trives i godt selskab med klassiske vine og traditionelle, franske retter fra deres dygtige kokke.

I næste uge fejrer de en ærkeklassisk tradition i Frankrig, hvor du kan glæde dig til fire efterårsprægede og lækre retter, og hertil kultvinen, Beaujolais Nouveau, fra producenten Domaine Lapalu – som er ad libitum vel at mærke.

Foto PR

Fransk vin når det er bedst

Den tredje torsdag i november er ikke hvilken som helst dag for franskmændene.

Det er nemlig “Beaujolais Nouveau Dagen”, hvor den helt særlige vin på Gamay-druen dyrket i Beaujolais i den sydlige del af Bourgogne bliver frigivet.

Vinen bliver tappet på flaske kun 6-8 uger efter høsten, hvilket er med til at gøre smagen enormt saftig, frugtig – og meget let drikkelig.

Den helt legendariske dag skal naturligvis fejres hos Lalala på Christianshavn, hvor de byder indenfor til en 4-retters menu med Beaujolais Nouveau fra producenten, Domaine Lapalu, ad libitum.

Jean-Claude Lapalus familie har dyrket druer i Beaujolais gennem flere generationer, og i 1982 begyndte Jean-Claude ligeledes selv at dyrke og sælge druer.

Han har gennem mange år været kendt for en ret kraftfuld og mørk vinstil, men i de senere år har han bevæget sig i retning af en mere lys stil.

I kælderen arbejdes der uden kulturgær, klaring og filtrering, og der tilsættes kun minimale mængder svovl i få udvalgte cuvéer, hvoraf resten flaskes helt uden.

Foto Lalala Facebook

Klassisk fransk menu

En sådan ærkeklassisk fransk tradition kræver nogle af de bedste retter fra det franske køkken, og den del klarer de naturligvis også hos Lalala.

Menuen starter godt med ristede kastanjer med smør og salt efterfulgt af rørt oksetartar med sennep, cognac og tabasco.

Til hovedret kan du se frem til Coquelet au vin, som oversat betyder rødvinsmarineret poussin, smørsyndig kartoffelmos og bordelaise med svampe, røget bacon og løg.

Til dessert er der naturligvis fransk landost.

Du kan allerede reservere dine pladser nu til den helt særlige (og legendariske) franske vinaften via mailen nederst i artiklen.

Hvad: Beaujolais Nouveau-middag hos Lalala
Hvor: Strandgade 98, 1401 Christianshavn
Hvornår: Torsdag d. 19. november 2020
Hvor meget: 4 retter med aperitif og ad libitum Beaujolais Nouveau for 595 kr. pr. person
Hvordan: Bord kan bookes via mail info@la-la-la.dk 

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien