Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Netop kåret: Bøfsandwich på Vesterbro får stor hæderspris

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Chicky Grill Facebook
Foto Chicky Grill Facebook

Foreningen De Brune Riddere (tidl. Danmarks Bedste Bøfsandwich) har eksisteret siden 2012, og anmeldernes (De Brune Riddere) fornemmeste opgave at korsfare land og rige rundt for hvert år at finde og kåre Danmarks Bedste Bøfsandwich med sovs.

Hædersprisen ‘Den Brune Legende’ uddeles til en pionér, som i mange år har holdt den brune fane højt eller på anden vis gjort en formidabel indsats for udbredelsen af den jyske bøfsandwich med brun sovs – og den er givet i København

Vi kan afsløre, at du skal en tur forbi Kødbyen, hvis du gerne selv vil teste de gode sager.

Foto De Brune Riddere Facebook

Den brune legende går til København

De brune riddere rejser hvert år land og rige rundt for at smage bøfsandwich med brun sovs, og i år er prisen gået til Chicky Grill og Jytte Bertelsen i Kødbyen på Vesterbro.

I 43,5 år har Jytte stået her bag kødgryderne, og nu bliver hun hyldet for den magiske sandwich – med masser af brun sovs.

Hun lavede nemlig bøfsandwich med bruns sovs langt længe før det blev rigtigt københavner-moderne.

I helt præcist 12 år er de gode sager blevet serveret på Chicky Grill.

”Når man træder ind på Chicky Grill, er det som at træde ind i et levende sepia-filter – en tidslomme i brune nuancer.

I mange år var denne brune oase i Kødbyen det eneste sted i København og omegn hvor der blev serveret en bøfsandwich med brun sovs – kendt som jyllingeburgeren på disse kanter.

Et brunt åndehul for jyske typer der savnede lidt smag af hjemstavnen,” forklarer De Brune Riddere.

De betaler desuden selv og anmelder ikke deres ankomst, så de er sikre på, at de er anonyme og får nøjagtigt det samme produkt som alle andre gæster.

“Chicky Grill har eksisteret siden dengang Vesterbro og Kødbyen bestod af slagtere, langturschauffører, piger på gaden og gamle bumser nede fra bænken.

I dag er området primært besøgt af unge mennesker, hipsters, folk fra den kreative klasse og nogle få af de tilbageblevne erhverv. Og hele vejen fra Jytte overtog Chicky Grill i 1978 til i dag, har de gjort en dyd ud af at ændre så lidt som muligt.

Chicky Grill har alt den autencitet som alle de nye etablissementer prøver at indrette og markedsføre sig til – men her er det så ægte at sovsen næsten driver ned af væggene.

Det er altid hyggeligt at besøge Chicky Grill – som en slags familie, væk fra ens egen familie,” udtaler formand for De Brune Riddere, Lasse H. Görlitz.

Chicky Grill har åbent alle hverdage både til frokost og til aften, hvis du også gerne selv vil smage den prisvindende sandwich.

Hvad: Bøfsandwich hos Chicky Grill
Hvor: Halmtorvet 21, 1700 København V
Hvornår: Åbent mandag-fredag fra kl. 11-22

Del artikel

Andre læser også