Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guide: Her er de 16 bedste kælkebakker i og omkring København

Af Redaktionen
Foto: Viktor Talashuk - Unsplash.com
Foto: Viktor Talashuk - Unsplash.com

Åh, så er Frøken Frost endelig kommet til byen.

Det betyder naturligvis, at det er tid til at finde kælken frem og få luft under vingerne.

MigogKbh har gjort forarbejdet for dig og fundet 16 af de bedste kælkebakker i og omkring København med en række interaktive kort, så du nemt finder vej.

God kælketur!

Ørstedsparken

Brug indgangen ved Nørre Voldgade, som ligger tættest på Nørreport Station.

Her finder du en super kælkebakke lige i hjørnet, men husk at bremse i tide, så du ikke ender i søen.

Østre Anlæg

Bag den moderne tilbygning til Statens Museum for kunst er det oplagt at suse afsted på kælken.

Bakken er børnevenlig og meget velbesøgt, når græsset er dækket af sne.

Store Høj ved Naturcenter Amager

Store Høj er en kunstigt anlagt bakke ikke langt fra Vestamager Metrostation.

Med mindre Store Høj Sø ved lige siden af er bundfrossen, så du kan fortsætte kælketuren ud over isen, skal du holde dig til bakkens nordlige og østlige side.

Holtekollen i Geels Skov

Skal det være rigtig vildt, så skal I forbi Holtekollen i Geels Skov ved Holte.

Stedet er et gammel skihopanlæg, og det var flere gange arena for det danske mesterskab i skihop.

Nu nøjes det bare som aldeles fremragende kælkebakke.

Bakken er desuden opkaldt efter den berømte, Holmenkollbakken, i Norge.

Ulvedalene i Dyrehaven

Storkøbenhavns ultimative kælkemekka finder du i Dyrehaven nord for byen – nærmere bestemt i området kaldet Ulvedalene.

Prøv f.eks. kræfter med den legendariske Djævlebakke, eller nyd bumpene på ved ned ad Kamelryggen.

Forbakkerne på Amager Fælled

Forbakkerne ligger lige på kanten mellem landsbyen Viberup og Amager Fælled på Vestamager.

Her er der mange forskellige og gode ruter at suse ned ad.

Remiseparken på Amager

Det tætteste du kommer på skihop i en kælk: Kælkebakken i Remiseparken på Amager starter nemlig med en specialbygget trærampe.

Resultatet er ekstra fart!

Travbanebakkerne ved Tårnby

I Travbaneparken mellem Tårnby og Maglebylille på Amager finder du flere fine kælkeruter til børn i alle aldre.

Valbyparken

Tag familiens mindste med på tur til Valbyparken, hvor I finder et par gode og yderst børnevenlige kælkebakker.

Bakken ved Harrestrup Å

Måske Storkøbenhavns bedste kælkebakke?

Snup kælken med i S-tåget til Åmarken Station og spadser til den imponerende bakke ved Harrestup Å.

I sommermånederne køres den tynd af mountainbikers, men om vinteren er bakken et oplagt udflugtsmål for snefnugsracerkørere.

Søndermarken

Søndermarken på kanten mellem Frederiksberg, Carlsberg og Valby er en kælkefavorit.

Her er der nemlig flere gode muligheder: Den lidt vilde med bump og fart på (tegnet ind på kortet) og en lidt mere børnevenlig bakke ved siden af, der er knapt så stejl.

Fælledparken

I Fælledsparkens nordlige del ved Jagtvej finder du et par udmærkede kælkebakker til familiens mindste.

Bispebjerg Bakke

Lige foran Bispebjerg Hospital finder du Bispebjerg Bakke.

Den er ikke byens stejleste, men til gengæld er den lang, så du virkelig kan kælke derudaf.

Damhussøen

Lige bag den lille kiosk “Damhuskanten” i den nordlige del af Damhussøen finder du det perfekte kælkeområde til de små.

Området minder nærmest om en lang “halfpipe”, som man ville kalde det i snowboard-verdenen: Altså hvor området skråner ned mod en bred grøft fra begge sider.

Bellahøj Friluftscene

Kælkemulighederne ved Bellahøj Friluftsscene i Brønshøj er perfekte til fartdjævle.

Amfiteatrets skrånende opbygning gør det muligt at få hastigheden i vejret, og du kan suse afsted både på inder- og ydersiden af bakken.

Vestvolden i Rødovre

Der er flere gode kælkemuligheder langs Vestvolden i Rødovre.

Heriblandt et område tæt ved den såkalte Schweizerdalspark, hvor der er mulighed for at få god fart på i de grønne (eller skulle vi sige hvide?) omgivelser.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver torsdag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også