Bevar 10. klasse: Elever på Niels Steensen i oprør over regeringens planer
“Vi var aldrig kommet på gymnasium, hvis regeringen havde fået sin vilje sidste år.”
Ellen og Sofiadagan er i oprør over regeringens udspil til en reform af ungdomsuddannelserne, der i grove betyder, at det bliver sværere at komme ind på det klassiske STX-gymnasium, og at 10. klasse helt afskaffes.
“I hvert fald for dem, der ikke har råd til at komme på efterskole. Det synes vi er meget ulighedsskabende, så bliver det vigtige år jo kun for de velhavendes børn,” bliver de to veninder enige om.
Vi møder på Niels Steensens Gymnasieskole, hvor der både er grundskole, 10. klasse og gymnasium.
Og derfor hænger følelserne lige så meget ude på tøjet, som det store banner, eleverne har hængt op ude på bygningsfacaden.
#bevar10klasse står der på banneret, og tidligt torsdag morgen var elever fra hele skolen samlet for at sende et klart budskab til de danske politikere, da de råbte præcis samme sætning på en kort video.
Det kan deres rektor, Henrik Vestergaard Stokholm, godt forstå, eleverne råber højt over.
“Vi sympatiserer virkelig med regeringens intentioner om at skabe en ny uddannelse, som giver flere unge mulighed for at tage en praksisrettet studentereksamen i et sprudlende socialt og fagligt ungdomsmiljø, som alle unge gerne vil være del af,” starter rektor diplomatisk.
“Vi er dog meget kede af regeringens ønske om at hæve karakterkravet til de øvrige ungdomsuddannelser for at ”tvinge” flere ind på den nye uddannelse. Så får vi et opdelt Danmark med A og B-hold. For hvorfor ikke bare lave så gode uddannelser at de unge søger dem, fordi der er gode,” spørger Henrik Vestergaard Stokholm retorisk.
Dårligste idé nogensinde
Han er ekstremt ked af, at 10.klasse skal lade livet i det samme reformudspil, som føder den nye EPX.
“På Niels Steensens Gymnasium og Grundskole har vi en fantastisk og velsøgt 10. klasse, som hvert år giver de unge et pusterum til at løfte sig fagligt og socialt og finde den rigtige vej. Eleverne får så meget ud af året i G10, som det hedder her, fordi de får større faglig og social selvtillid og løfter sig. Det giver dem mere afklaring og mod på at starte på en ungdomsuddannelse – og det øger i sidste ende deres chancer for at gennemføre,” understreger han.
Det bekræfter EllenPehrson Frandsen fra 1.C.
“Efter 9. klasse tænkte jeg, at jeg bare skulle på gymnasiet, for det havde min storebror også gjort, men så anbefalede min vejleder 10. klasse,” starter Ellen:
“Jeg synes helt klart, at afskaffelsen af 10. klasse er den dårligste idé nogensinde, fordi det har hjulpet os sindssygt meget, så jeg kan ikke se nogen logisk grund til at afskaffe 10. klasse,” mener hun.
Sofiadagan Obsiye er enig:
“I 9. klasse klarede jeg mig ikke særlig godt i skolen, så min vejleder anbefalede 10. klasse, men jeg gad ikke rigtigt, fordi alle mine venner skulle på gymnasiet, og jeg ville gerne følges med dem,” forklarer hun.
- “Hvis jeg ikke havde gået i 10. klasse, ville jeg nok ikke være lige så fagligt stærk, som jeg er nu,” tilføjer Sofiadagan, der slet ikke kan se, hvordan man kan have lyst til at afskaffe en klasse, der har hjulpet så mange med at blive modne nok til at komme ind på en undgomsuddannelse.
Sagt med rektors ord, er pigernes følelser, da heller ikke bare anekdotisk viden fra egen andedam.
“For Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere lavet en undersøgelse, der sort på hvidt viser, at mange elever oplever, at de løfter sig fagligt i 10. klasse. Især de fagligt svageste angiver, at det ekstra skoleår har gjort dem dygtigere og styrket deres faglige selvtillid. Samtidig føler mange elever, at de udvikler sig socialt og personligt i løbet af det ekstra skoleår, og at de efterfølgende er blevet mere afklarede om valget af ungdomsuddannelse,” understreger Henrik Vestergaard Stokholm.
Så nu råber pigerne højt sammen med deres venner på vegne af de små elever.
“For det er jo dem, det kommer til at gå ud over. Vi er allerede inde på gymnasium, men dem, der går i 5. klasse nu. De får ikke samme muligheder, som os, og det går især ud over drengene, der nok har lidt ekstra brug for det ekstra år for at blive studieklar,” siger Ellen og Sofiadagan i fællesskab.
Henrik mener, at ændringen vil have den modsatte effekt, af hvad regeringen egentlig påtænker:
“Vi vil gerne væk fra, at elever mistrives og kun bliver prøveparate, men ved at hæve adgangskravene til gymnasiet, får du automatisk en kultur, der handler om at løse koden med at gå til prøver og få gode karakterer,” slutter han.