Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Som i 1970’erne: København holder igen Bilfri søndag

IMG_0259-1024x768
Nu er der igen Bilfri Søndag på Nørrebro. Foto: Elisabeth Friis

Til daglig er Nørrebrogade fuld af trafik og motorstøj, men søndag 30. august bliver der anderledes fredeligt på den travle færdselsåre.

Her holder man bilfri søndag – præcis som man gjorde det under oliekrisen i 1970’erne.

Nørrebrogade spærres for trafik fra Borgmestervangen ved Nørrebro Station til Dronning Louises Bro, så der kan leges, hygges og handles på asfalten.

Foto Nørrebro Lokaludvalg, Facebook

Kæmpe kridtmaleri

Fra omkring klokken 12 rykker gadens foreninger og aktører ud på asfalten med aktiviteter for både børn og voksne, og der bliver rig mulighed for at dekorere gaden i flotte farver.

Arrangørerne har nemlig også denne gang sørget for flere tusind stykker kridt, så de, der har lyst, kan slippe deres indre kunstenere løs og være med til at lave et kæmpe kridtmaleri.

Bilfri Søndag har et hav af hyggelige oplevelser på programmet, så der er god grund til at kigge forbi – også selv om du ikke bor på Nørrebro.

Følg med på Facebook, hvor arrangørerne kommer med opdateringer om dagens aktiviteter.

Det er Nørrebrohallen, Blågården og Nørrebro Lokaludvalg, der har taget initiativ til arrangementet.

Alle cyklister opfordres til at respektere arrangementet og trække cyklen på det afspærrede område under arrangementet – eller finde en alternativ rute.

Der er fri gennemgang for biler og cykler ved Jagtvej/Runddelen under arrangementet.

Nørrebrogade åbnes for biler og busser kl. 18.30.

Husk, at du altid kan finde masser af inspiration til oplevelser i byen i MigogKbh’s kalender!

Hvad: Bilfri søndag
Hvor: Nørrebrogade, København
Hvornår: Søndag 30. august 2026 kl. 12-16

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.