Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil ændre færdselsloven: Bilfrie søndage måske på vej i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto
Arkivfoto

Søndage med god plads til cykelture, leg og sjove stunder i stedet for støjende trafik på kørebanen kan være på vej i København.

Regeringen foreslår nemlig, at færdselsloven ændres, så den enkelte kommune får selvbestemmelse over, hvor bilerne må køre om søndagen. Det skriver BT.

Hvis loven ændres, vil det ifølge transportminister Benny Engelbrecht betyde, at gader kan gøres bilfri om søndagen i tidsrummet mellem klokken 9.00 og 20.00.

Forslaget er særligt tiltænkt København og Aarhus, og det vil blive kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der kan tage beslutningen – eksempelvis ved at tage de lokale borgere med på råd.

Det vil altså kræve et flertal i den enkelte kommune, og i København vil bilfri søndag eksempelvis kunne lukke middelalderbyen eller brogaderne for biler om søndagen.

»Vi vil give byerne en mulighed for at kunne give et andet søndagsliv og udnytte byrummet på nye måder. Vi kan se, at der har været tiltag i København med sidegader og andet,« siger Benny Engelbrecht.

Folketingets øvrige partier skal nu tage stilling til forslaget.

Del artikel

Andre læser også