MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

20 kr. tak: Hos ny kaffebar på Istedgade koster alt det samme

Af Mathilde Mågård Hansen
Arkivfoto
Arkivfoto

Træt af Café latte til 45 kr. og croissanter til det dobbelte?

Så skal du forbi Vesterbros nyeste kaffebar, Lille Kafeteria, hvor der er god billig kaffe.

Den ligger på Istedgade ikke langt fra Enghave Plads, og her koster alt en 20’er.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Kaffe, croissanter og kage

Hos en lille kaffebar på Vesterbro gør de op med høje priser på kaffe og bagværk.

Her koster alt nemlig en 20’er.

Lige fra Café Latte til croissanter og boller med ost.

Det er to måneder siden at ejeren, Omar Awad, slog dørene op til den fine, gule kaffebar, men han har lavet kaffe de sidste 13-14 år.

Ifølge ham behøver det slet ikke være så dyrt – og hos MigogKbh er vi helt enige.

Derfor er priserne holdt nede, så du både kan få iskaffe, cookies og en lækker latte til 20 kr.

Kaffen smager desuden dejligt, og der er skøn stemning på den lille kaffebar, hvor mange lokaler lægger vejen forbi.

Lille Kafeteria har åbent alle dage helt indtil kl. 21, så du både kan nyde din morgen- og aftenkaffe til en god pris.

Hvad: Lille Kafeteria
Hvor: Istedgade 109, 1650 København V
Hvornår: Åbent mandag-fredag fra kl. 8-21 og lørdag-søndag fra kl. 9-21
Hvor meget: Alt koster 20 kr.