Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billige flybilletter på populær rute: DAT starter København-Aalborg rute 8. juni

Af Michael Qureshi

Det var nærmest en chokerende melding, da Københavns Lufthavn fik besked om, at Norwegian som udgangspunkt ikke forventer at flyve i Danmark igen før 2021.

Heldigvis var det danske regionale flyselskab DAT hurtige til at annoncere, at det går ind på den vigtige indenrigsrute København-Aalborg med billige billetter og pendlervenlige afgangstider.

Ruten har i mange år været populær både for forretningsrejsende, og her til sommer er det oplagt at tage til pragtfulde Nordjylland og de mange små perler i både Aalborg og øvrige Nordjylland.

Nu er startdatoen for første DAT-flyvning mellem København og Aalborg afsløret. Det sker fra den 8. juni, meddeler DAT.

“Det er en oplagt mulighed for DAT at træde ind på ruten. Vi har serviceret danske indenrigspassagerer siden 2012 med verdens grønneste fly,” siger Jesper Rungholm, administrerende direktør i DAT.

Har i forvejen populær rute til Bornholm

Det er første gang, DAT flyver mellem København og Aalborg. Deres sæsonrute til Bornholm har været en kæmpe succes, og billetterne rives væk denne sommer, da mange flere danskere holder sommerferie herhjemme.

Derudover har man en rute til Midtjylland, og varetager desuden løbende charterflyvninger ud af København.

“Vi starter forsigtigt efter corona-nedlukningen og så bygger vi op, som trafikken kommer tilbage. Passagererne kan glæde sig til gode priser fra 399 kroner, fantastisk on time-performance og 110 procent klimakompensation,” siger Jesper Rungholm.

Tre daglige afgange i hver retning

Der bliver tre daglige afgange i hver retning på hverdage.

Afgang fra Københavns Lufthavn klokken 08.30, 15.30 og 18.00  med ankomst i Aalborg Lufthavn 45 minutter senere. Der er ingen flyvninger lørdag, mens der bliver afgang klokken 13.00 og 18.00 på søndage.

På returflyvningerne fra Aalborg Lufthavn er afgangstiderne klokken 07.15, 09.40 og 16.45 på hverdage, mens søndagens afgangstider fra AAL er klokken 11.45 og 16.45.

Billetter er allerede sat til salg på DAT’s hjemmeside: www.dat.dk.

Husk! – Den første tirsdag hver måned tilbydes der særlige Først til Mølle-billetter, hvor en envejsbillet kun koster 299, – DKK!

Billetterne er gyldige den følgende måned. Så planlæg besøg af venner og familie i hovedstaden måneden før og der gode penge at spare. Antallet af billetter er begrænset, så du skal være hurtig.

Næste Først til Mølle starter på tirsdag den 2. juni kl. 12.

Del artikel

Andre læser også