ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tør du se med?: Biograf inviterer til den ultimative gyserfilmfestival

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Nu falder efterårsmørket på, og det er tid til at søge ly i byens biografer. Og hvad er hyggeligere end en god omgang uhygge?

Er du vild med gys og skrækfilm på det store lærred, skal du sætte kryds i kalenderen 16. til 20. november.

Igen i år fyrer Empire Bio på Nørrebro op for Blodig Weekend, som er Danmarks største genrefilmfestival fyldt med uhygge.

I løbet af festivalen kan du se et hav af frygtindgydende gyserfilm – hvis du altså tør.

Programmet offentliggøres løbende, og indtil videre har Empire Bio løftet sløret for fem film, der alle lyder hamrende uhyggelige.

For ægte horror-fans

Du kan blandt andet se frem til at opleve den thailandske film “The Lake”, der ifølge festivalens arrangører bruger klimakritik som en fremragende undskyldning for at vise et vredt monster, der sønderlemmer uskyldige ofre, hvor end den befinder sig.

Årets åbningsfilm bliver “Crimes of the future” med blandt andre Viggo Mortensen på rollelisten.

Det er horror-legenden David Cronenbergs første gyserfilm siden ExistenZ i 1999, og spørger du millioner af fans af body horror-genren, har den været længe ventet.

Du kan også se filmene “Something in the Dirt”, “Ukrudt” og “Piggy”, og flere skrækoplevelser tilføjes løbende frem mod festivalens startdato.

Igen i år afholdes der Collector’s Market i Empire Bio som en del af Blodig Weekend.

Her står gyser-entusiaster klar med boder med blodige film, plakater, billeder, merchandise og alverdens memorabilia fra gyserverdenen.

Se mere på blodigweekend.dk.

Hvad: Blodig Weekend
Hvor: Empire Bio, Guldbergsgade 29 F, København N
Hvornår: 16. til 20. november 2022

Del artikel

Andre læser også