MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Flere biografer er med: Se Ringenes Herre i extended version i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

“One Ring to rule them all. One Ring to find them. One Ring to bring them all and in the darkness bind them.”

Det er mere end 20 år siden, at den lille ring med de mystiske ord for første gang tonede frem på lærredet, da Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi ramte biograferne verden over.

Men vi er mange, som stadig er tryllebundet den dag i dag.

Filmene om Frodo, Gandalf, Gollum og alle de andre holder stadig, og for ægte fans, der drømmer om at få lov at gense de storslåede eventyrfilm i biografen, er der nu gode nyheder.

Nordisk Film Biografer har nemlig fundet filmene frem fra gemmerne.

Forlængede versioner

På udvalgte datoer i april vises “Eventyret om Ringen”, “De To Tårne” og “Kongen Vender Tilbage” ikke bare i deres fulde længder, men i den såkaldte extended version.

Altså forlængede versioner, der gør filmene henholdsvis 30, 43 og 51 minutter længere.

Som Ringenes Herre-fan kan man vist næppe ønske sig mere.

Du kan se de laaaaange film om hobbitterne og orkerne i Imperial, Kinopalæet, Taastrup Biograf og Waves.

Vil du nøjes med at se en eller to af filmene i trilogien, er dette selvfølgelig muligt, da der købes billet til hver film enkeltvis.

Du kan købe billet til “Eventyret om ringen” her, “De to tårne” her og “Kongen vender tilbage” her.

Del artikel

Andre læser også