Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Birthe Kjær om ny bølge blandt unge: Det rører mig dybt

Tivoli_Birthe-Kj├ar_2026_Alberte-Damgaard-14-1024x683
Foto Alberte Damgaard

Når Birthe Kjær går på scenen på Plænen i Tivoli til LørdagsHits lørdag den 8. august, bliver det med udsigt til et publikum, der spænder bredt på tværs af generationer.

Den folkekære sangerinde har i årtier haft et trofast publikum, men de senere år har hun også oplevet, at stadig flere unge finder vej til hendes koncerter.

Ifølge Birthe Kjær er det især rørende at se, hvordan de yngste publikummer synger med på sange som Pas på den knaldrøde gummibåd og Vi maler byen rød.

“De seneste år har jeg oplevet, at der også står rigtig mange unge mennesker foran scenen, som kan teksterne til både Pas på den knaldrøde gummibåd og Vi maler byen rød, og det er simpelthen så rørende,” siger Birthe Kjær.

Foto Michelle Berg

Et publikum på tværs af generationer

Hvor Birthe Kjærs koncerter tidligere især samlede dem, der voksede op med hendes musik, er billedet i dag et andet. Nu står både ældre fans og helt unge koncertgæster foran scenen og synger med på klassikere som Sommer og sol, Vi maler byen rød og Pas på den knaldrøde gummibåd.

Tidligere på sommeren blev hendes popularitet blandt unge endnu en gang tydelig, da hendes sange igen lød fra studentervogne rundt om i landet.

For Birthe Kjær er koncerten i Tivoli et af sommerens helt store højdepunkter.

Hun glæder sig især til en aften, hvor både unge og ældre mødes om de sange, som mange danskere kender.

“At spille i Tivoli er altid et af de absolutte højdepunkter på min sommerturné, og de seneste år har jeg oplevet, at der også står rigtig mange unge mennesker foran scenen, som kan teksterne til både Pas på den knaldrøde gummibåd og Vi maler byen rød, og det er simpelthen så rørende. Jeg håber, at både unge og ældre vil mødes og synge med, så vi sammen kan male byen rød og få en festlig sommeraften på Plænen med alle de sange, folk kender og elsker,” siger hun.

Bygger bro til nye lyttere

Tidligere i år viste Birthe Kjær endnu en gang, hvordan hendes musik fortsat finder nye veje til publikum, da hun medvirkede på Tobias Rahims sommerhit Du Danske Sommer.

Samarbejdet pegede på, hvordan hun stadig formår at ramme nye lyttere, samtidig med at hun holder fast i sin position som en af de største profiler i dansk pop- og dansktopmusik.

Også i Tivoli ser man frem til koncerten.

“Birthe Kjærs nærvær, varme og ikoniske sange samler generationer, og vi glæder os til en lørdag, hvor publikum kan synge med på klassikere, der er blevet en del af vores fælles musikalske arv,” siger Marika Hakesberg, chef for Musik & Underholdning i Tivoli.

LørdagsHits med Birthe Kjær finder sted lørdag den 8. august kl. 21.00 på Plænen i Tivoli. Koncerten er inkluderet i entréen til Tivoli.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.