Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis at være med: Her kan du komme til Bodega-bingo hver fredag

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Hvordan får man en festlig start på weekenden?

Københavnsk bar har et godt bud, og det involverer både bingo, kendte hits og bodega-stemning.

Hver fredag kan du komme til bodega-bingo på Café Guldhornene i Indre By, og det bliver nok svært at undgå at gå weekenden imøde med højt humør, hvis du tager med.

Det er gratis at deltage i Bodega-bingo, som begynder klokken 20 hver fredag.

Bingo-pladerne uddeles fra klokken 19.30, og vil du være med, er det nok en god idé at booke bord på forhånd, for bingo-aftenerne er populære.

Det er gratis at booke bord, og de resterende pladser, som ikke er booket, fordeles efter først-til-mølle-princippet på aftenen.

Ikke traditionelt bingo

Hvis du tænker, at bingo kun er noget for pensionister, kan du godt tro om igen.

På Café Guldhornene har de givet det traditionelle bingospil et tvist, så der ikke råbes tal op, men i stedet er det lyden af kendte sange, der skal lyttes efter.

Fredag efter fredag er der præmier til vinderne af både en række, to rækker og fuld plade, lige som der er ekstra-konkurrencer med præmier undervejs  i spillet.

Hver uge har bingospillet et særligt tema, som meldes ud på barens Facebook-side.

Vil du booke bord til bodega-bingo til dig og vennerne, er det her, du skal gøre det.

Hvad: Bodega-bingo
Hvor: Café Guldhornene, Vestergade 20, København K
Hvornår: Hver fredag kl. 20

Del artikel

Andre læser også