Spis løs: Restaurant holder Bøf & Bearnaise-aften med all you can eat
Hører du til dem, der ikke kan få nok af kombinationen af bøf og bearnaise, er det nu du skal spidse ører.
Tager du en lille smuttur fra København om få dage, kan du nemlig få dine bøfdrømme opfyldt.
På Restaurant Hellerup Sejlklub, som vi her på MigogKbh tidligere har fremhævet som et af vores foretrukne sommerspots, har de fundet på et genialt koncept.
For alle kødelskere
Mandag 27. marts fyrer de op for Bøf & Bearnaise-aften, hvor menuen vil glæde alle kødelskere med smag for bearnaise.
Aftenens menu består af helstegt kalvefilet, oksemørbrad, ribeye, sprøde fritter og selvfølgelig spandevis af bearnaisesauce.
Du får ikke bare serveret en enkelt anretning, men derimod lige så meget, som du kan indtage.
Konceptet er nemlig “all you can eat”, så du skal medbringe den helt store appetit, hvis du begiver dig mod Hellerup denne aften.
Prisen er 325 kroner.
Husk at bestille bord
Restaurant Hellerup Sejlklub ligger i den sydlige ende af Hellerup Havn.
Engang var spisestedet forbeholdt medlemmer, men i dag kan alle besøge klubbens restaurant ved vandet og spise enten indenfor eller ude på den store terrasse med udsigt over Øresund.
Vil du og din bearnaise-glade ven med til Bøf & Bearnaise-aften på Restaurant Hellerup Sejlklub, skal I booke bord på forhånd.
I vælger selv ankomsttidspunkt, og der kan spises løs i to timer.
Se mere og book bord her.
Hvad: Bøf & Bearnaise-aften
Hvor: Paul Elvstrøms Plads 1, Hellerup
Hvornår: Mandag 27. marts 2023