Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I historisk bygning: Boligkæde åbner stor butik i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Bolia, Morten Frøslev, PR
Foto: Bolia, Morten Frøslev, PR

Engang tilhørte Kuglegården militæret, men efter en omfattende renovering stråler den gamle bygning på Holmen i dag og huser flere kreative og moderne virksomheder.

Nu er en stor møbelkæde flyttet ind og har slået dørene op til en spritny flagskibsbutik.

Det er den danske kæde Bolia, som du nu kan finde på adressen Kuglegårdsvej 12.

Den nye butik åbnede 30. marts og breder sig over mere end 1.300 m2, hvilket gør den til kædens hidtil største.

Til private og professionelle

Ifølge Bolia er den nye butik indrettet med stor respekt for den danske flådehistorie, og bygningen fra 1741 er derfor blevet omhyggeligt restaureret for at kunne huse møbelbrandet.

I butikken kan man både finde inspiration til sit private hjem eller til professionelle rum, for Bolia oplyser, at butikken er særligt designet til at inspirere og fremvise løsninger til nye måder at leve og arbejde på.

Man kan blandt andet se den nye Professional Collection, som byder på løsninger til kontorer, hoteller, restauranter og til hjemmearbejde.

Bolia har 82 butikker fordelt over Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Schweiz, Belgien, Østrig, Spanien, Frankrig, Luxembourg og Singapore.

Husk, at du kan læse flere shoppingnyheder fra København her.

Del artikel

Andre læser også