MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Borgmester går på barsel: Afløser kæmper for mere udeservering og færre skøre kommunale projekter

Af André Bentsen
Louise Theilade Thomsen har tidligere sagt, at han er imod skøre kommunale projekter, og hellere vil sikre, at pengene ender i borgernes egne lommer. Foto: PR
Louise Theilade Thomsen har tidligere sagt, at han er imod skøre kommunale projekter, og hellere vil sikre, at pengene ender i borgernes egne lommer. Foto: PR

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), går på mandag på barsel i tre måneder.

Han erstattes i denne periode af sin partikollega, Louise Theilade Thomsen (V), som bliver fungerende borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Louise Theilade Thomsen, der har været medlem af Københavns Borgerrepræsentation siden 2022 og er gruppeformand for Venstre i København, ser frem til at tage over i en vigtig periode.

“Jeg glæder mig til at tage ansvar og fortsætte arbejdet i den borgerlige retning, som vi har været kendt for i de seneste år,” siger hun i en pressemeddelelse.

På sin Facebookprofil har hun tidligere fortalt, at hendes politiske engagement i høj grad handler om at skabe resultater og rykke København i en mere borgerlig retning:

“Jeg er gået ind i politik for at skabe resultater og rykke København i en mere borgerlig retning – ikke for at stå og råbe på sidelinjen uden indflydelse.”

Hun er stolt af at have sikret skattelettelser tre år i træk, så københavnerne kan beholde flere af deres egne penge.

  • “At have reddet Københavns udeservering og sikret, at København forsat er en by med liv i,” skriver hun og fortsætter:
  • “At vi i Venstre kæmper imod at bruge penge på skøre projekter og i stedet prioritere dem dér, hvor der virkelig er brug for dem, f.eks. socialområdet.”

Erfaringer og politiske mål

Louise Theilade Thomsen har tidligere markeret sig som en vigtig stemme i Venstre og har bl.a. været næstforperson for Kultur- og Fritidsudvalget samt medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune.

I forbindelse med sin nye funktion som fungerende borgmester fremhæver hun nogle af de vigtigste resultater, hun har været med til at opnå som politiker:

“Jeg er virkelig stolt af det arbejde, jeg og resten af Venstres gruppe har lavet de sidste tre år. Vi har sat markante borgerlige aftryk i Danmarks rødeste kommune,” lyder det fra hende.

  • Navn: Louise Theilade Thomsen
  • Født: 7. august 1996 i Randers
  • Uddannelse: Kandidat i International Business and Politics, CBS
  • Politisk karriere:
    • Medlem af Københavns Borgerrepræsentation siden 2022
    • Gruppeformand for Venstre i København
    • Næstforperson for Kultur- og Fritidsudvalget
    • Medlem af Teknik- og Miljøudvalget

Louise Theilade Thomsen tager over som fungerende borgmester fra 2. december 2024, mens Jens-Kristian Lütken er på barsel.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien