MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Hver weekend: Tag vennerne med til overdådig bottomless brunch

Af Mathilde Mågård Hansen
Seaside Toldboden. Foto PR
Seaside Toldboden. Foto PR

Der findes mange skønne måder at spendere sin weekend på.

Om den skal foregå på museum, legepladsen, loppemarked eller måske under dynen er helt op til dig.

Vi vil alligevel gerne anbefale at smutte en tur ud forbi Seaside på Toldboden i København, der hver weekend hele efteråret inviterer til lækker brunch – og den kan blive bottomless!

Med udsigt til vandet

Seaside Toldboden finder man ude på Nordre Toldbod ikke langt fra Kastellet.

Her er god plads med mulighed for at invitere hele familien eller alle vennerne med, og så sidder I endda i smukke maritime omgivelser med fed udsigt til vandet.

Foto PR

Lige nu og resten af efteråret har Seaside Toldboden i samarbejde med deres syv gastrokøkkener sammensat en brunchmenu, der tager dig hele vejen rundt om kloden.

Bestil blandt andet argentinske pandekager fra Patagonia Grill, sprød belgisk vaffel med tatar fra Project Raw Tatar eller dumplings fra Dang Dang.

Alle retter bestilles ala carte, så du kan sammensætte menuen præcis lige, som du vil.

Det hele smager skønt og er bestemt en kandidat til bedste brunch i København

Priserne begynder fra 40 kr., og du kan se hele brunchmenuen her.

Foto PR

Bottomless brunch

Er kaffe og juice ikke helt nok til at få dig igang om morgenen?

Så skal du hos Seaside skyde weekenden godt i gang med bottomless brunch, hvor de søde tjenere lader cava og prosecco flyde ad libitum i dit glas.

Skål!

Prisen for dette er 185 kr. pr. person, og det gælder i to timer.

Læs mere om weekendbrunchen hos Seaside Toldboden og bestil bord lige her.

Du kan også se vores guide til alle de bedste steder at spise brunch i København her.

Hvad: Weekendbrunch
Hvor: Seaside Toldboden, Nordre Toldbod 18-24, København K
Hvornår: Hver weekend fra kl. 10-13

Del artikel

Andre læser også