Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Brdr. Prices “hemmelige” perle: Spisestuen er et helt unikt sted i København

Af Rasmus Kramer Schou
Brdr. Price PR Foto
Brdr. Price PR Foto

Brdr. Price er blevet folkeeje.

De to smørglade charmører har smittet et helt land med ægte madglæde.

På trods af at Adam og James arbejder som henholdsvis manuskriptforfatter og kapelmester, så brændte kærligheden til mad og vin så stærkt, at de i 2011 åbnede familiens første restaurant.

For ikke at gøre tingene for indviklede, hedder den sjovt nok Brdr. Price og ligger i det charmerende latinerkvarter på Rosenborggade 15 – et bearnaise-dryp fra Nørreport og lige ved Kongens Have.

Bistro-restauranten kan faktisk kaldes en gastronomisk 4-i-1er. De to brødre har nemlig opdelt de historiske lokaler i forskellige afdelinger.

Stemningen er dog den samme i hele restauranten – nemlig hygge og afslappet, men kompetent service i øjenhøjde.

Et godt måltid er nemlig ligeså meget rammerne, værtskabet og betjeningen.

Spisekøkkenet

Lige når man kommer ind, mødes man af en lang åben og livlig bar.

Det er den uformelle afdeling ‘spisekøkkenet’, hvor det føles som at være hjemme i Pricernes private køkken til en solid omgang tatar, snegle eller måske lammepie.

Det er jo Prices køkken, så hygge og hjemlighed til trods, kan man da selvfølgelig også altid lige pimpe sin tatar med caviar, hvis nu…

Her serveres også en business-lunch på under en time, hvor man får to retter til 195,-

Brdr. Price Rosenborggade PR Foto
Brdr. Price Rosenborggade PR Foto

Gamle Stue

I de tilstødende gemakker ligger så ‘Gamle Stue’. For sådan som det sig hør og bør, hvis man er seriøs kok.

Her er der personlige familiemalerier på væggene, dug på bordene og hyggelamper som giver en intim stemning, mens man nyder østers, croustade, røget andebryst eller måske en skindstegt rød multe.

Brdr. Price PR Foto

Byens bedste hemmelighed

Hvis man fortsætter ned igennem Spisekøkkenet rammer man en af byens bedst bevarede åbenbaringer. Nemlig Spisestuen.

De fleste gæster taber kæben, når lokalerne åbenbarer sig for deres fødder og er idéelt som en overraskelse.

En grandios trappe med rød løber fører ned i det højtloftede lokale med plads til 110 gæster under de syv smukke prismelysekroner.

Brdr. Price PR Foto

Lokaler har tidligere været brugt som gymnastiksal til Rosenborgs soldater, og der hænger faktisk stadigvæk kroge i loftet til udstyr.

I siden er her en lille forhøjet scene, perfekt til musik eller selskabets hovedperson – højbordet.

Her er liv og glade dage, summende tjenere og en fornemmelse af go’ gammeldaws højtid, mens menuen studeres.

Her spises saftigt oksekød fra Kildegaarden med estragonsauce og sprøde fritter, lidt carpaccio med trøffelmayo og måske en saftig meunierestegt rødspættefilet.

Brdr. Price Rosenborggade PR Foto

Vinkælderen

Nede i den høje kælder er der selvfølgelig også blevet plads til en omfattende vinkælder. Den kan lukkes af og gøres helt privat.

Stolene er rustikke og væggene plastret til fra top til tå med hængende vinflasker, som Brdr. Prices mange sommelierer kyndigt kan vejlede i.

Tager man trappen op igen, kan man nyde den solrige terrasse, som med sine varmelamper, krydderurter og masser af krukker og blomster er det ultimative sted at nyde en kold øl eller sommerens rosé, mens der snackes lidt kyllingechips med svampecreme eller Prices letrøgede spegeskinke.

Se hele menuen lige her.

Hvad: Brdr. Price
Hvor: Rosenborggade 15
Hvordan: Læs mere her 

Brdr. Price PR Foto

Del artikel

Andre læser også