Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Brøndby skriver historie: Spiller 2 kampe på stadion samme dag

Søndag kan du være med til at skrive historie, når Brøndby for første gang i historien sender begge hold i kamp samme dag på stadion - mod AGF. Foto: PR
Søndag kan du være med til at skrive historie, når Brøndby for første gang i historien sender begge hold i kamp samme dag på stadion - mod AGF. Foto: PR

Der bliver skrevet historie, når Brøndby og AGF løber på banen på søndag.

To gange!

Og du kan komme med til begge kampe med kun én billet.

Den giver adgang til noget ganske særligt i dansk fodboldhistorie: For første gang spiller både Brøndby Women og Brøndby IF’s Superligahold nemlig hjemme på Brøndby Stadion på samme dag.

“At få lov at spille på Brøndby Stadion foran vores fans er noget af det største. Det er her, vi mærker hele klubben stå bag os, og hvor vi virkelig føler, at Brøndby Women er en del af noget større,” siger et af holdets aller skarpeste, Linnea Borbye.

Det er tydeligt på alle i klubben, at dobbeltkampen søndag markerer et endnu stærkere fokus på kvindesiden i Brøndby og i dansk fodbold. Foto: Sebastian Vistisen Toft

Begge hold møder AGF, og med én billet eller et sæsonkort får du adgang til begge kampe.

Det bliver en dag med fodbold i fokus fra morgen til aften – og en sjælden chance for at opleve dame- og herrefodbold side om side, live på samme stadion og med én samlet stemning.

“Dobbeltkampdagen vil blive transmitteret på storskærm, og der vil være stadionstudio, konkurrencer, op- og nedtakt samt underholdning for alle aldre,” lover Brøndby IF.

En enestående oplevelse med fuldt stadionprogram

Dagen begynder allerede fra kl. 11.45, hvor stadionstudiet ved kanten af banen aktiveres.

Værterne Nanna Møller Karlsen og David Mandel introducerer dagens format og giver optakt til dameopgøret mod AGF.

Undervejs er der sædebingo, talk om profiler og A-Liga-status sammen med Theresa Eslund, og direkte aktivering af publikum fra tribunen.

Efter første kamp følger halvlegsshow, interview med spillere og endnu en omgang sædebingo med store præmier – blandt andet VIPoplevelser og fodboldrejser. Til herrekampen leveres optakt, opsamling på damernes kamp og endnu en runde med sædebingo og interviews. Det hele kulminerer med en teaser til opgøret mellem Brøndby IF og AGF kl. 16.00.

Brøndby Women møder AGF med kampstart kl. 12.30 i A-Ligaen, og senere spiller herrerne mod AGF kl. 16.00 i 3F Superligaen.

Billetter vil være tilgængelige via Brøndbys billetsystem fra fredag den 26. september.

Sæsonkortholdere får som vanligt adgang til begge kampe med deres kort. Kampdagen markeres som historisk og omtales i klubbens kanaler som en begivenhed, hvor hele fodboldfamilien samles.

Damekampen: Brøndby Women vs AGF

Damekampen får ekstra tyngde, da Brøndby Women historisk set har et forspring i deres indbyrdes opgør.

Ifølge head-to-head-statistikker har Brøndby Women vundet 9 ud af 18 tidligere møder, mens AGF har vundet 6 og 3 kampe endt uafgjort.

Begge hold har haft en blandet sæson, så det bliver en kamp som er vigtig for placeringerne i A-Ligaen – og ikke mindst som et signal om ligestilling og energi omkring kvindefodbold i Danmark.

Kom med og vær en del af historien

Selvom der endnu er et par dage til dobbeltbraget, kan man allerede mærke på stemningen i klubben, på træningsbanerne og i onmklædningsrummene, at det især på damesiden er en historisk begivenhed, man ser frem til.

“Det er ikke bare en fodboldkamp – det er en mærkedag for Brøndby og for dansk fodbold. For de mange fans, for de unge piger, der drømmer om at se elitekvinde­kamp på samme stadium som herrerne, og for alle, der elsker fodbold med stemning, intensitet og fællesskab.”

Så tag familien, vennerne og klubbens farver med på søndag – kom tidligt, bliv hele dagen, og oplev en dag fyldt med kampe, konkurrence og fælles passion.

Program for stadionstudiet på kampdagen
11.45–12.25 Optakt til Brøndby Women vs. AGF
 11.45–11.50 – Velkomst, præsentation og introduktion til format
 11.50–12.00 – Konkurrence #1: Sædebingo (vinderpræmier som gavekort og match-trøjer)
 12.00–12.15 – Talk om A-Liga-status og profiler med Nanna Møller Karlsen og David Mandel
 12.15–12.25 – Publikum aktiveres og opfordring til at blive til kampstart

13.15–13.30 Halvlegsshow
 13.17–13.22 – Opsamling og konkurrencedel #2 med hovedpræmie
 13.23–13.28 – Interview med Brøndby Women-spiller

14.20–15.15 Nedtakt og optakt til herrekampen
 14.20–14.40 – Analyse og nøgleøjeblikke fra dameopgøret
 14.45–15.00 – Konkurrence #3: Sædebingo med præmier
 15.05–15.15 – Afslutning, publikumstiltale og teaser til Brøndby IF vs AGF kl. 16.00

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.