Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis øl, skøjte-disko og street food: Broens Skøjtebane åbner igen

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR
Foto: PR

På fredag åbner den populære skøjtebane på Broens Gadekøkken, og det bliver med et (Corona-venligt) brag af en åbningsweekend.

Kom med når de fejrer åbningen af Broens Skøjtebane med musik, gratis øl, danseopvisning – og ikke mindst en vild omgang skøjte-disko.

Med udsigt over havnen og et lækkert udvalg fra madboderne i Broens Gadekøkken er det et perfekt sted at tilbringe tid sammen med familien her i vintermånederne.

Foto PR

Gratis skøjtebane

Traditionen tro er der lagt op til et vaskeægte skøjteunivers med masser af vinteridyl, julehygge på og uden for isen og ikke mindst kvalitetstid for hele familien – alt sammen helt gratis.

”Vi vil gerne have, at skøjtebanen bliver et samlingspunkt for københavnerne i en vintertid uden mange muligheder for udendørsaktiviteter – især nu, hvor myndighederne ligefrem anbefaler, at vi tilbringer tid sammen udendørs,” siger Kira Thanning, administrerende direktør, Broens Gadekøkken.

Hun har derfor også sammensat et aktivitetsprogram henover vinteren, der skal lokke Københavnerne til og som byder på alt fra fællessang og børnedisko til retro-curling eller såkaldt ”Eisstockschiessen” på skøjtebanen og luciaoptog.

”Broens Skøjtebane skal skabe fællesskab og understøtte vores vision om at give havnen tilbage til folket. Og hvis der er noget, corona-situationen har lært os, så er det, at fællessang skaber glæde og fællesskab,” siger hun og smiler.

For enden af Inderhavnsbroen på Den Grønlandske Handels Plads på Christianhavn finder I fra fredag den 6. november Broens Skøjtebane, hvor I kan udfordre jeres balance på glatis.

Foto PR

Fænomenal street food

Mens I nyder udsigten over havnen, kan I tage er en velfortjent pause ved barerne på Broens Gadekøkken, der serverer alt fra varme drikke, såsom hjemmelavet gløgg, cremet Irish Coffee, varm kakao og saft til lækre, kolde og forfriskende øl.

Når sulten melder sig, kan I naturligvis også få fyldt depoterne op. I kan mæske jer i indiske lækkerier fra Dhaba, fedtede burgere fra Gasoline Grill, salte og søde pandekager fra Crepes a la Carte, churros fra Strangas og kaffe og croissanter fra Sweet Treat.

Foto PR

”Der er selvfølgelig ikke noget vigtigere for os, end at københavnerne føler sig trygge, når de bevæger sig rundt mellem madboderne og skøjter på skøjtebanen.

Derfor har vi også taget alle nødvendige forholdsregler – og vi følger selvfølgelig fortsat med i udviklingen,” slår Kira Thanning fast.

Det betyder blandt andet, at de sørger for, at der ikke er flere på isen, end hvad der er tilladt, at de jævnligt spritter toiletter, gelænder, skøjter, buddies og borde af og har lavet kø-linjer på gulvet.

Hvad: Broens Skøjtebanes officielle åbningsweekend
Hvor: Strandgade 95, 1401 København K
Hvornår: Åbningsweekend fredag d. 6. november til søndag d. 8. november
Hvor meget: Alle besøgende kan gratis benytte skøjtebanen, og hvis man ikke kan finde de aflagte skøjter frem fra gemmerne, er der rig mulighed for at leje skøjter og skøjte-buddies på pladsen
Hvordan: Se det fulde program for åbningsweekenden lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også