Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor åbningsfest: Brønshøjs vandtårn får nyt liv som kulturscene

Af Kaspar Mørk Arianto
Foto: Kulturhuset Pilegården
Foto: Kulturhuset Pilegården

København er fuld af kulturelle oplevelser i bygninger, der oprindeligt var tiltænkt et helt andet formål.

Tag for eksempel Dansekapellet i Nordvest, hvor dansende børn og voksne giver liv til et gammelt kirkegårdskrematorium. Eller det italienske gourmettempel Supermarco i Sydhavn, hvor et delikatessemarked ligger i en paladsagtig industribygning, som tidligere blev brugt til opbevaring af stålplader.

Læs også: Sådan skal Amagers store naturpark forvandles

Foto: Wikimedia Commons

Livsstilsændring i en alder af 89

Nu gør endnu et stort projekt klar til at skrive sig ind i rækken af ”upcyclede arbejdsbygninger”.

Denne gang er det Brønshøjs store vandtårn på Brønshøjvej, der springer ud i lidt af en livsstilsomlægning og direkte ind i en ny tilværelse som spillested, udstillingsrum og kulturelt samlingspunkt.

Den ældre dame fra 1930 har dog taget et solidt tilløb til forvandlingen. Tilbage i 1999 blev tårnet tømt for vand, og igennem de seneste år har en række prøve- og julekoncerter fundet sted.

Arrangementerne har blandt andet afsløret en fantastisk, dyb klang i rummet, hvor tonerne spiller ping pong med de labyrintiske bjælker i helt op til 40 sekunder på deres vej op gennem betoncylinderen.

Læs også: Nye flotte billeder: ”BørneRiget bliver unikt, spektakulært og samlende”

Foto: Kulturhuset Pilegården

Genåbner som kulturhus 2. februar

Nu har Brønshøj Vandtårn dog fået en mere permanent make-over med nyt indgangsparti og indbygget lydsystem.

Det fejres lørdag den 2. februar til en storstilet åbningsfest, hvor alle er velkomne til en række hyggelige og interessante aktiviteter i løbet af eftermiddagen.

Sønnen af tårnets oprindelige arkitekt, Ib Lunding, står sammen Kultur- og Fritidsborgsmester, Franciska Rosenkilde (Å) for indvielsestalerne. Herudover er der en omvendt skattejagt for ungerne, underfundig pigekorssang og mange andre fine oplevelser i vente.

Vil du hellere opleve tårnets musikalske rammer i en mere finkulturel sammenhæng, danner det rammen om et par koncerter i forbindelse med festivalen Vinterjazz i løbet af februar måned.

Læs også: Tag en tur i højderne: København får en ny klatreskov

Brønshøj Vandtårn blev købt af Københavns Kommune tilbage i 2015 og vil for fremtiden blive drevet at Kulturhuset Pilegården længere oppe ad vejen. Åbningen af Brønshøj Vandtårn gennemføres med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Hvad: Indvielse af Brønshøj Vandtårn
Hvor: Brønshøjvej 29, 2700 Brønshøj
Hvornår: Lørdag den 2. februar 2019
Hvor meget: Gratis
Hvordan: Se hele programmet herunder

Foto: Kulturhuset Pilegården

Program for åbningsdagen d. 2. februar:

13:30 Omvendt skattejagt for børn
Hjælp med at samle materialer til tidskapslen til åbningsceremonien.
Nyt hold hver 10. minut.

14:30 Taler og velkomst
Rasmus Elleby Engell-Kofoed, leder af Brønshøj Vandtårn, Kulturhuset Pilegården, Brønshøj Bibliotek & Rytterskolen
Ib Lundings tale fra 1930 oplæses af hans søn Ib Lunding, Kirsten Møller, Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Franciska Rosenkilde, Kultur- og Fritidsborgmester

15:00 Åbningsceremoni
Nedsænkning af tidskapsel, akkompagneret af Brønshøj Kirkes Pigekor v. Bente Kiil Toftegaard i samarbejde med Komponist Lil Lacy og Cæcilie Trier

16:00 Reception i tårnet

20:00 Særskilt Vinterjazzkoncert (Kræver billet)
John Butcher & Rhodri Davies (UK/WLS) + Jaleh Negari (DK) + Cejero Djs (75 kr. + gebyr

Del artikel

Andre læser også