Så går det løs igen: Bronuts åbner endnu en donut-butik – nu på Østerbro
Det kan godt være, at Politikens anmelder ikke brød sig synderligt meget om donuts fra den hypede Bronuts-kæde med reality-stjernen Türker Alici i spidsen.
Anmelderen gav Bronuts klø og 2 stjerner.
Men det har ikke fjernet de daglige køer uden for Bronuts-butikken på Vesterbrogade – så københavnerne er stadig vilde med donuts i de gule æsker.
De vil stadig have donuts med bl.a. Bounty-Donuts, Twix, Mars, Snickers og selvfølgelig Oreo’s og meget mere.
Udvider med butik på Jagtvej
Bronuts er nu udover København åbnet med to butikker i Aarhus, en i Aalborg og senest en i Odense.
Nu er turen kommet til endnu en Bronuts i København, og eventyret fortsætter tilsyneladende med uformindsket fart.
Næste Bronuts-butik i København bliver placeret på Østerbro – nærmere betegnet Jagtvej 201 tæt på Parken.
Får 25 slags donuts hver dag
Bronuts Copenhagen får også her et åbent køkken, så det bliver muligt for alle de donutglade københavnere at følge med i processen.
Den tidligere Paradise Hotel-deltager Türker Alici fortæller;
“Det bliver til en enkelt åbning mere i år! Og den hedder Jagtvej/Østerbro i Kbh.
Desværre Kolding. I må vente til starten af det nye år! Vi beklager rigtig meget. Men vi vil så gerne åbne med et brag af en fest. Og det er ikke altid lige nemt at få tingene til at gå op mellem lejekontrakter, nye medarbejdere, lokaler, håndværker og corona osv.
Vi glæder os til at den næste Bronuts-butik åbner i København.”
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram