ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter konkurs: Bronuts-butikker i København kan genåbne med nye ejere

Af Michael Qureshi

Kunne det friste med din helt egen donut-kæde?

Hvis du elsker kage og især donuts, så er det her en oplagt mulighed.

Som det kom frem i går, så er Danmarks største donut-kæde Bronuts erklæret konkurs.

Kæden blev oprindeligt stiftet af reality-stjernerne Türker Alici og Ninos Oraha, som har deltaget i programmer som Robinson og Paradise Hotel.

Bronuts-butikkerne lukkede ned i går, da man fredag indsendte en begæring om konkurs. Bronuts har i alt tre butikker i København med deres flagship store på Vesterbrogade.

Vil sælge kæden samlet

Umiddelbart ligner det et farvel til de kendte Bronuts-donuts, men måske er der en chance for, at de genåbner.

For kurator i konkursboet, advokat Jens Højmark, forsøger nemlig at finde en interesseret køber til Bronuts.

Det fortæller han til Ekstra Bladet;

“Erfaringsvist giver det den bedste værdi at sælge det samlet som virksomhed og derved flere penge til kreditorerne.

Samtidig vil det betyde, hvis det kan lade sig gøre, at man får så mange medarbejdere med over som muligt.

Så plan A er helt klart at sælge det så samlet som overhovedet muligt, og det er det, vi bruger de næste ti til 14 dage på,” forklarer han til EB.

Leverede overskud i første regnskabsår

Det estimeres, at Bronuts-kæden gik konkurs med en gæld på mellem 8-10 mio. kr.

En ny ejer af kæden vil ikke overtage denne gæld, men ved et salg skal pengene bruges til at dække kreditorerne.

“Vi er naturligvis meget kede af, at vi er nået hertil. Vi har lagt meget energi og passion i vores forretning, og vi håber på det bedste udfald for alle parter – særligt vores medarbejdere,” lød det fredag fra Türker Alici og Ninos Oraha i en pressemeddelelse.

I det første regnskabsår leverede Bronuts ellers et overskud på 2,8 mio. kr. efter skat, men siden har man sandsynligvis ekspanderet for hurtigt til at kunne følge med væksten.

Bronuts har butikker på Vesterbrogade, Jagtvej og i Valby. De har desuden butikker i alle landets større byer.

Del artikel