Har flere kendte barer: Nu genåbner de kendt brun bodega på Nørrebro

Torsdag den 1. juni kommer der atter liv i lokalerne på Griffenfeldsgade 6 på Nørrebro, når det gamle Café Nørrehus åbner som Fantom Bar.
Bag baren står holdet fra Crunchy·Varano, som også står bag Whammy Bar på Amar, The Mudhoney og The Flatiron på Nørrebro samt Crane Brothers og Tahonga Lounge i Hillerød.
Facaden ligner sig selv på Café Nørrehus, men indenfor er der sket en større forvandling.
Retro/moderne bodega
Når Café Nørrehus genåbner bliver det som som rockbar.
Eller retro/moderne bodega som folkene bag baren selv beskriver den.
I indretningen indgår både paneler fra både et gammelt apotek og et afdødt posthus, en ganske unik Wurlitzer jukebox, et junglerum bevogtet af en glubsk panter og en smålegendarisk DJ-pult indbygget i en jukebox fra 60’erne.

Pulten kommer i brug hver torsdag, når en håndfuld DJs fra nær og fjern sørger for musikken, som du både kan danse, svanse eller snakke til – det er helt op til dig selv.
Den generelle musikalske ‘flavour’ vil være rytmisk, groovy og energisk – og ikke kun rock.
Fantom Bar er med andre ord et værtshus med et bankende musikalsk hjerte.
Grand opening bliver 1. juni fra kl. 19-02, og der vil være gratis drinks til de første.
Hvad: Fantom Bar
Hvor: Griffenfeldsgade 6, 2200 København N
Hvornår: Åbner 1. juni 2023. Herefter åbent torsdag fra kl. 19-02 og fredag-lørdag fra kl. 19-03