Bryst-bombe-burgerne lukker: Sig farvel og spis for ½ halv pris

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Hot Buns PR Foto
Hot Buns PR Foto

Hot Buns nåede kun lige at slå dørene op i Gothersgade tilbage i 2014, før den helt store mediemølle gik i selvsving.

Et kækt dansk svar på den amerikanske Hooters miksede snaskede burgere og sexet personale i fuld krigsmaling fik en højtråbende fløj helt op på barrikaderne.

Ironisk nok var modstanden mod de nedringende og storbarmede servitricer med til at sparke Hot Buns helt ud over PR rampen.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns 12 bedste burgere

Hot Buns PR Foto

½ pris resten af ugen
Nu stopper de dog, mens legen stadigvæk er god. 6 år blev det til for den omtalte burgerrestaurant.

Hot Buns serverer deres store, saftige, runde… burgere (ej, hvad tænkte du på, din gris?) søndag 8. marts.

Og du kan ugen ud være med til at rydde Hot Buns køleskab: Kom og spis dig mæt og tilfreds til ½ pris, men husk at det kræver at du har reserveret et bord.

Ejerne bag Hot Buns lover, at det ikke er heeeelt slut med de hotte buns.

Men først skal de lige tilbage i værktøjskassen og genopfinde sig selv med et tilpasset koncept – og det bliver både i Jylland og i København.

Læs også: Overblik: Her er året 20 største  og vigtigste restaurantåbninger i København 2019

Hvad: Hot Buns
Hvor: Gothersgade 3
Hvordan: Læs mere lige her

Læs også: Guide: Her er 4 perfekte romantiske get-aways tæt på København