Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Burger Shack leverer igen glade smileyer og saftige burgere

Af Redaktionen

Burger Shacks restauranter i hele landet har fundet de glade smileyer frem efter en turbulent periode.

Nu er kursen igen sat mod at ramme de samme vilde anmeldelser, der for alvor satte Burger Shack på Danmarkskortet tidligere på året.

I København har Burger Shack stadig mange glade spisende gæster, og under de nye restriktioner er der fuld gang i Takeaway.

Med den nye direktør i spidsen Lars Hviid har Burger Shack gennemført en lang række ændringer, der har sikret, at man har helt styr på tingene.

Kød leveres af danske landmænd via Danish Crown

Blandt andet har man indledt et samarbejde med Danish Crown, som garanterer, at kødet er leveret af danske landmænd med fokus på dyrevelfærd.

The Happy Chicken Project er der også indgået et samarbejde med, som understreger, at man arbejder med danske velfærdskyllinger.

Vores nye familiemedlem AarhusUpdate, som i januar bliver til MigogAarhus, har netop lavet en uvildig anmeldelse af Burger Shack efter “stormvejret”, og den anmeldelse understreger netop, at der er kommet styr på tingene.

Vi bringer her et uddrag af anmeldelsen lavet af AarhusUpdate skrevet 25. november 2020

AarhusUpdate skriver om besøget på Burger Shack;

Her var det en helt og aldeles fremragende burger, med flammegrillet bøf, cheddarost, økologisk frisk tomat, løg og salat. En klassisk burger, som har sat nye standarder for, hvordan en håndholdt burger skal smage.

Den her var, ligesom den skal være, med tilvalgt perfekt rosastegt bøf – en gennemstegt bøf kan også vælges. Det anbefaler vi dog ikke, hvad end sundhedsstyrelsen nu siger.

Politiken, Jyllands-Posten, Gastromand og Berlingske Tidende har tidligere kåret Shack Burgeren som Danmarks bedste burger, og ja, den er rigtig god og stadigvæk en seriøs kandidat til titlen.

Foto: AarhusUpdate

Fornøjelse med chickenburgeren

Kyllingekød og især brystet er alt for ofte tørt, og det smager af ingenting. Derfor er det også en udbredt fornøjelse at få chickenburgeren fra Burger Shack.

Her var nemlig rent kød fra kyllingelår i den panerede burger. Det var sjældent set saftigt, og så var der ovenikøbet smag i det.

Skønt, at nogen tør gå væk fra det ofte knastørre brystkød. Helt igennem en velkomponeret chickenburger, som klart er en af de bedste, jeg har smagt.

Foto: AarhusUpdate

Greasy med chili

Triple chili cheese burger hedder den.

Varm ost er ofte en svær størrelse at arbejde med, og med tre forskellige slags er der en vis risiko for, det vil gå galt.

Det gjorde det ikke her, hvilket måske skyldes, chilismagen tog styringen med en jalapeño-creme.

En god tilberedt burger med en for alvor greasy smag tilsat en del chili. Osten var mest af alt bare fed, men heldigvis sparkede de syltede agurker godt til den.

Foto: AarhusUpdate

Skal virkelig være glad for kød

Så nåede vi til en Double Shack burger.

Vi bestilte bøfferne rosa, og var tydelige omkring det. Kokken var enig med os. En fin burger, men der var ikke noget prangende over den.

Burgeren var med to bøffer, hvilket normalt er fint, men når bøfferne som her ikke var rosa-tilberedt, så bliver det hurtigt en lidt for tør og kedelig omgang. Vi kunne bede om en ny, hvilket vi normalt ville have gjort, hvis det ikke var en anmeldelse, vi havde gang i.

Hvis man kan spise mere end en almindelig, Shack burger, så er den klart anbefalelsesværdig, da den virkelig mætter. Men man skal også være rigtig glad for kød.

Foto: AarhusUpdate

God og smagfuld

Vi sluttede af med deres flammegrillede vegetarburger. En plantebøf med cheddar ost, frisk tomat, løg og salat var i bollen her.

Beyond meat hed burgeren.

En god og smagfuld bøf, og en værdig erstatning til animalsk kød, hvilket må være formålet.

Dommen

Vi kan godt lide at spise hos Burger Shack. Deres mad smager godt, og priserne er sympatiske;

  • Politiken, Jyllands-Posten, Gastromand og Berlingske Tidende har tidligere kåret Shack Burgeren som Danmarks bedste burger, og ja, den er rigtig god og stadigvæk en seriøs kandidat til titlen.
  • Pommes fritterne var rigtig gode, og de var brandvarme.
  • Betjeningen var venlig, serviceminded og oppe i gear. Stor ros til dem.
  • Priserne er på niveau med andre større burgerkæder i Danmark, men smagen er bedre. 65 kroner for en menu til frokost er på ingen måde dyrt.

Burger Shack
Carlsberg Byen, Humletorvet 2-4
Se menukort her

Del artikel

Andre læser også