Burger, slowjuice og kaffe: Blaabjerg & Madsen indtager ny bydel i Kbh
Blaabjerg & Madsen har et dogme.
De vil helst ikke have E-numre i deres mad.
Så de har gjort sig umage for at lave burgere, slowjuice og kaffe, der så vidt muligt er fri for numre.
Der er E300 (ascorbinsyre / c-vitamin) i stort set alt dansk mel og E270 (surhedsregulerende middel) i pasteuriserede økologiske æggeblommer, så det bliver aldrig 100 procent E-nummerfrit, men der skal gives point for forsøget.
Læs også: Overblik: Her er året 20 største og vigtigste restaurantåbninger i København 2019
Klar til Østerbro
Blaabjerg & Madsen har allerede etableret sig på Godthåbsvej på Frederiksberg og Sorte Hest, Vesterbro – men nu er tiden moden til at indtage en helt ny bydel – nemlig Østerbro.
Nærmere bestemt Randersgade 35 – nærmest overfor Café Bopa og Pixie.
Og de har allerede charmeret det meste af København med deres ret simple koncept:
“Vi har skabt Blaabjerg & Madsen, fordi der mangler et alternativ til de store fastfood kæder, som leverer billig, hurtig mad, men desværre også i en blandet kvalitet.
Hos Blaabjerg & Madsen er det vores ambition at levere god kvalitetsmad til en rimelig pris, og næsten lige så hurtigt, som “fastfood” kæderne.”
Læs også: Så det officielt: Verdens bedste falafel bliver serveret på Nørrebro
“Vi undgår E’er i videst muligt omfang, da vi synes, det er en unødig bestanddel i god frisklavet mad. Økologiske varer indgår, når vi synes, vi kan få dem til en rimelig pris i forhold til kvalitet.”
Maden fra Blaabjerg & Madsen er derfor stort set uden konserveringsmidler, farvestoffer, antioxidanter, emulgatorer, smagsforstærkere m.m.
Læs også: Asiatiske lækkerier: Kendt kok åbner eksotisk Bali-restaurant i Nordhavn
Hvad: Blaabjerg & Madsen
Hvor: Randersgade 35, Østerbro
Hvornår: Ikke fastlagt endnu
Hvordan: Læs mere lige her
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram
Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.