Burgerugen er startet hos Café Vivaldi Nørreport: Burger med fritter for kun 119 kr.

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Alle uger er gode hos Café Vivaldi – men denne her bliver bare lige en tand bedre.

Det er nemlig burgeruge, og du kan derfor frit vælge imellem en alm. Classic, Cheese, Crispy chicken eller Spicy Mexi burger med fritter til kun 119 kr.

Det lækre tilbud gælder kun til søndag d. 4. oktober, så det er med at være hurtig.

Læs også Restaurant lancerer nyt koncept: Kom med til Burger & Banko

Foto PR

Flere varianter at vælge imellem

Burgerugen er netop startet hos Café Vivaldi Nørreport, og du kan glæde dig til at sætte tænderne i flere af deres gode burgere – og så til en rigtig god pris.

Mon det kan friste med en Classic burger med grillet hakkebøf, løg, tomat, syltet agurk, salat, classic burger sauce og mayonnaise i en brioche bolle?

Normalprisen er 159 kr. men i denne uge koster den kun 119 kr.

Du kan også lave den til en cheeseburger ved at tilføje lækker, smeltet cheddar.

Læs også Sprød nyhed: Grillen Burgerbar lancerer overdådig Maccy Chicken-burger

Foto PR

Skal det være rigtig sprødt, så må du simpelthen ikke snyde dig selv for Vivaldis Crispy chicken burger.

Den består af en lækker brioche bolle med crispy kylling, tomat, løg, salat, jalapeños, ranch dressing, guacamole og mayonnaise.

Vil du i stedet give dine smagsløg en ordentlig omgang, så skal du smage deres Spicy Mexi burger med grillet hakkebøf, cheddar, jalapeños, salat, løg, tomat, guacamole, spicy chilidressing og chilimayonnaise. Den vil uden tvivl tilfredsstille selv de største chilielskere.

Alle burgere kan fås som vegetar, og de serveres naturligvis med sprøde fritter, mayonnaise og cheddar peppers.

Hvad: Burgeruge hos Café Vivaldi
Hvor: Café Vivaldi Nørreport, Frederiksborggade 14‐16, 1360 København K.
Hvornår: Søndag-torsdag efter kl. 17 indtil søndag d. 4. oktober
Hvor meget: Alm. Classic burger, Cheeseburger, Crispy chicken burger og Spicy Mexi burger med fritter til 119 kr.
Hvordan: Reserver bord her