Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bye bye barndom: Tivoli lukker ikonisk forlystelse

Af Rasmus Kramer Schou

Den har nærmest været soundtracket til de flestes barndom. Den man som helt lille drømte om at komme op i.

Men nu, efter 30 millioner gæsteture er det slut for rutsjebanen Odinexpressen. Den erstattes af Mælkevejen.

Ordsproget “Den enes død, den andens brød” gælder også, når det kommer til underholdning i verdens ældste forlystelsespark Tivoli.

Læs også: For første gang i 20 år: ZOO har fået en lille isbjørne-unge

Bye bye barndom
Odinekspressen har kørt sin sidste tur, og dermed er det slut for unge og gamle med at mærke suget i maven, når den overraskende tur bevæger sig op og ned i rasende fart.

Den populære forlystelse så dagens lys i 1985. Det er ikke usædvanligt, at Tivoli lukker ældre forlystelser ned og præsenterer nye. Sidste år var det Snurretoppen, der måtte lade livet efter 29 år.

Nedlukningen kommer uden tvivl til at skabe nostalgi hos mange af Tivolis besøgende, der har elsket Odinekspressen, som efter den gamle rutchebane var Tivolis mest besøgte forlystelse sidste år.

Tivolis finansdirektør, Andreas Morthorst, siger:

”Vi har gennem de seneste fem år investeret ca. 200 mio. kr. og i 2019 investerer vi ca. 100 mio. kr. i udskiftninger af forlystelser i Tivoli. Det er vigtigt for os at være på forkant med udviklingen og leve op til gæsternes forventninger om, at de hos os får unikke oplevelser, samtidig med, at vi holder fast i de bedste traditioner. Det koster mange penge, som vi er parate til at investere”.

Læs også: Drop den dyre skiferie næste år: Skiløbere har netop testet CopenHill

Mælkevejen erstatter Odinexpressen
Rutsjebanen Odinexpressen fra 1985 har navn efter det ældste danske lokomotiv fra 1847. Forlystelsen har kørt knap 30 mio. gæsteture i sin levetid. Odinexpressen erstattes af Mælkevejen, som er en ny forlystelse fra samme leverandør, tyske Mack.

Mælkevejen bliver en del højere end Odinexpressen og en ny startstation ser dagens lys. Designet i forlystelsen står på skuldrene af Himmelskibet, Aquila og Tik Tak, der er stærkt inspireret af tanken om opdagelsesrejsen, det være sig i himmelrummet, i videnskabens verden eller i tiden.

Turen går i høj fart forbi planeter, stjerner og galakser. Som en ekstra krølle på halen bliver lyden fra rutsjebanenyheden en del lavere grundet ny teknologi.

Mælkevejen åbner til Jul i Tivoli 2019.

Også du Mariehøne
Banen, der engang hed Mariehønen, og stadigvæk bliver kaldt det i folkemunde (men egentlig hedder Karavanen) bliver  også bygget om.

Bare rolig – den lukker ikke. Den bliver til gengæld længere og designet bliver holdt i orientalsk stil med kupler og minaret. Karavanen er en af de allermest populære rutsjebaner blandt de yngre gæster. Med 26 km i timen køres der tilpas hurtigt til at børn, og såmænd også voksne, får sug i maven i svingene. Passagererne skal fortsat måle minimum 120 cm for at prøve forlystelsen. Den nye forlystelse beholder navnet Karavanen, og er klar ved sommersæsonens start den 4. april.

Derudover får Radiobilerne en make-over, så de bliver antenneløse og kan køre hurtigere – og til de små er der nyheder i Rasmus Klumps Verden- den kendte bjørn får nemlig vandpjaskeri tilføjet.

Del artikel

Andre læser også