Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Byens bedste beliggenhed: Får snart nyt stort boligområde med kanaler og badebro

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Enghave Brygge Syd
Foto Enghave Brygge Syd

Om blot et par år får København et helt nyt boligområde.

Allerede i 2027 står de første boliger nemlig klar på det område i Sydhavn, som administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, omtaler som ‘byens bedste beliggenhed’. Det skriver Berlingske.

Mellem H.C. Ørstedsværket og badevandet i havneløbet i Københavns Havn har By & Havn netop sagt ja til, at AP Pension kan købe og udvikle området kaldet ‘Enghave Brygge Syd’.

Byggeriet skal gerne gå i gang i første halvdel af 2025.

Ikke kun boliger

Selvom der skal bygges intet mindre op mod 100.000 nye etagemeter på bryggen, så skal området ikke kun bestå af boliger.

Der planlægges nemlig også kanaler, holme, broer, byrum og grønne områder til flere tusinde københavnere.

Illustration af, hvordan en af de kommende kanaler i det nye boligområde kommer til at se ud. Foto: Enghave Brygge Syd

Ud mod havneløbet i det nye boligområde bliver der etableret tre øer eller holme med ejer- og lejeboliger tegnet af de tre arkitektfirmaer: Cobe, Jaja og Dorte Mandrup.

Og det bliver ‘virkelig smukt’ ifølge Anne Skovbro, By & Havns administrerende direktør.

Arkitekter fra Vandkunsten har tegnet de almene boliger og den institution, der skal bygges tættest på H.C. Ørstedværket og et grønt område kaldet Kraftværksparken.

Ud over disse holme, forskellige kanaler og broer bliver der også anlagt en egentlig badekanal, der ifølge Peter Olsson bliver både børne- og familievenlig.

Foto Enghave Brygge Syd

Ikke byens billigste

Nybyg er ofte dyrt, og det bliver heller ikke helt billigt i Enghave Brygge Syd.

Til gengæld kommer der både større og mindre lejligheder – fra penthouse til to-værelses – og de små bliver ikke ‘helt så dyre’.

Hvad en bolig kommer til at koste er endnu ikke fastlagt.

Det er dog sikkert, at cirka en fjerdedel af boligerne skal være almene.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien