Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbnet i en eks-pornobiks: Byens blødeste boligbutik finder man på Vesterbro

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Er du vant til at komme på Vesterbrogade 127 for sjov og ballade, så kommer du nok til at blive skuffet.

For den 1. maj flyttede pudeekvilibrist, 34-årige Ida, nemlig ind i lokalerne.

Hun står bag byens nyeste og formentlig også blødeste boligbutik.

Foto PR

Håndlavede puder og sengetæpper

Vesterbrogade har især det seneste årti været igennem en rivende udvikling, og man skal efterhånden kigge langt efter de pornobutikker, som i mange år prægede bybilledet i denne del af Hovedstaden.

Vesterbrogade 127, som er den smukke hovedbygning i ‘Carls Gave’, har da også haft en lummer fortid, men nu er Ida rykket ind for at åbne en smagfuld biks med danskproduceret boliginteriør.

I butikken, IDcreAtions (stort I, D og A = IDA), vil du – ud over puder, unikasengetæpper, marmorbordplader, værker til væggen og andre lækre ting til hjemmet – kunne finde Ida bag disken, som efter 10 år som kommunikationsspecialist nu har valgt at gå all-in på sin livslange drøm om at blive selvstændig og åbne egen butik med boligartikler, som hun både designer og producerer selv.

”Mange har i dag puder fra HAY, Ferm Living osv. Det forstår jeg godt, for de er virkelig flotte.

Men hvis man nu gerne vil have noget andet end hvad alle andre har, så skal man kigge ned i min butik.

Jeg håndlaver alle mine puder og sengetæpper selv, og jeg arbejder en del med unikaproduktion,” fortæller 34-årige Ida Kristine Hornsyld Andersen.

Foto PR

Puderne koster fra 349 kr. og findes i et væld af mønstre, materialer og farver.

Udover puder, unikasengetæpper, marmorbordplader og værker til væggen finder du også særlige pandebånd, så du simpelthen kan matche dit hjems indretning til punkt og prikke.

IDcreAtions har åbent fra onsdag til lørdag.

Hvad: IDcreAtions
Hvor: Vesterbrogade 127, 1620 København V
Hvornår: Åben onsdag kl. 11-15, torsdag-fredag kl. 11-17.30 og lørdag kl. 11-15
Hvordan: Se mere her

Del artikel

Andre læser også