Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billige klatreture: Byens vildeste klatrebane fejrer fødselsdag

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Urban Ranger Camp, PR
Foto: Urban Ranger Camp, PR

Hvornår har du sidst taget en klatretur i 50 meters højde?

Det er helt sikkert for længe siden. Eller måske har du slet ikke prøvet det.

Men nu har du chancen – endda til en virkelig god pris.

Københavns vildeste klatrebane har nemlig noget at fejre, og du er selvfølgelig inviteret.

Verdens højeste indendørs high roping-bane

I den enorme hal på Refshaleøen, der tidligere var en del af B&W’s gamle skibsværft, ligger Urban Ranger Camp.

Højt oppe under taget kan man klatre rundt på 28 forskellige forhindringer og prøve kræfter med de 4 forskellige high roping-baner.

“Hvad er så det for noget?” tænker du måske.

En high roping-bane er en klatrebane med udfordrende forhindringer undervejs, og i dette tilfælde foregår det i intet mindre end 50 meters højde oppe under taget.

Det lyder både vildt og vovet, og det kilder da også lidt i maven, men modsat hvad mange tror, kan de fleste faktisk være med og nyde nogle sjove og udfordrende timer på banen.

Man skal blot være minimum 155 cm høj og veje max. 120 kg, og man behøver ikke at være i god form.

Urban Ranger Camp fejrer fødselsdag

Da det i år er 10 år siden, at Urban Ranger Camp inviterede på de første klatreture, fejrer de fødselsdag med gode tilbud.

Det sker 10 søndage i træk, hvor der gives en rabat på 100 kroner pr. person.

Fødselsdagstilbuddet skydes i gang søndag 16. april og løber indtil søndag 18. juni, og man kan klatre klokken 11.00, 12.00, 13.00, 14.00 og 15.00.

Så hvis du drømmer om at udfordre familien, vennerne eller kæresten og få en oplevelse ud over det sædvanlige, er det nu, du skal slå til og invitere på klatring.

I skal blot huske at booke tid på forhånd LIGE HER.

Det er svært ikke at grine

Når man skal på klatretur hos Urban Ranger Camp, begynder man med at blive iført seler og hjelm, hvorefter man får en instruktion af en af stedets kyndige rangers, så man bliver fortrolig med alt fra karabinhager til svævebane-teknikker. 

Herefter kan man begive sig ud på klatretur, og der er i alt fire tracks, man kan gennemføre.

Hvert track byder på sjove udfordringer, hvor man blandt andet får udfordret balancen, og de fire tracks stiger i sværhedsgrad fra Track 1 til Track 4.

Oppe under taget er der i alt 28 forskellige rebaktiviteter med fire afsluttende svævebaner, der udfordrer dig på såvel fysikken som det mentale.

Svævebanerne er den helt perfekte afslutning på strabadserne i højden, for det kilder i den grad i maven, når man suser på tværs af den store hal i høj fart, og det er svært ikke at hvine af grin.

Hvad: Urban Ranger Camp fejrer fødselsdag
Hvor: Refshalevej 177, København K
Hvornår: Hver søndag fra 16. april til 18. juni 2023
Hvor meget: 299 kr. (normalpris 399 kr.)
Hvordan: BOOK HER

Del artikel

Andre læser også