Win-win: Byt dit engangsmundbind og få cocktails til halv pris
I dag er en festdag.
Ikke nok med at solen skinner – så smider vi også maskerne.
Det fejrer de hos Neighbourhood, som giver halv pris på alle drinks resten af dagen mod dit engangsmundbind.
Bytte bytte købmand
Her er altså en byttehandel, som man gerne vil være med til.
Engangsmundbind for halv pris på cocktails – ja tak!
“Vi er glade for igen at kunne se vores gæsters smil og begejstring – samt give et lækkert smil tilbage.
Mundbindet har været en udfordring som både personale og gæster har klaret virkelig godt, men det har lidt begrænset den menneskelige interaktion.
Så nu er det lidt en festdag for os i branchen – også selvom det er mandag, ” fortæller Martin, som er grundlægger af Neighbourhood..
Sving derfor forbi Neighbourhood på Nørrebro, som hjælper dig af med dit engangsmundbid, og retur får du så halv pris på hele cocktailmenuen.
Samtidig ender dit mundbind i skraldespanden fremfor på gaden
Det er da win-win!
Hvad: Byt dit mundbind og få halv pris på cocktails hele dagen
Hvor: Jægersborggade 56, 2200 København N
Hvornår: Mandag d. 14. juni 2021 fra kl. 16-23