Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skænker sidste øl: Endnu et brunt værtshus lukker i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Antallet af brune værtshuse er de seneste år faldet markant i København.

Nu er det tid til at sige farvel til endnu et af slagsen, når den sidste øl skænkes.

Det er Nansensgade i Indre By, der må sige farvel til stamstedet Café Stjernen, hvor der nu drikkes gravøl.

Ifølge TV 2 Lorry har Café Stjernen eksisteret siden 1939, og stedet er nu solgt til den vinbar, der ligger i naboejendommen.

Café Stjernen har sidste åbningsdag 30. december.

Hvor bekendte mødte ubekendte

I 2021 udkom bogen “Stamsteder – røverhistorier og scener fra byens beværtninger”, som beskrev de brune værtshuse som en spraglet verden, der er ved at forsvinde.

Forfatterne Anders Højberg Kamp og Johannes Jacobsen havde sammen med fotograf Thomas Skou brugt halvandet år på at besøge intet mindre end 220 brune værtshuse i København – heriblandt Café Stjernen.

Om værtshuset på adressen Nansensgade 30 skriver de blandt andet:

“Her er øllene stadig billige, snakken er uformel, bekendte møder ubekendte. En plakat minder om det hedengangne arbejderbryggeri Stjernen, der lagde navn til værtshuset. Her hænger også sort-hvide fotos fra Sibirien-kvarteret og portrætter af kong Christian X og dronning Alexandrine.”

Kim Jensen, der er Café Stjernens ejer, har også Søren Geds Garage på hjørnet af Nørre Farimagsgade og Vendersgade.

Ifølge TV 2 Lorry var der i 1980’erne mere end 1.000 værtshuse i København og på Frederiksberg, men nu er der blot 208 tilbage.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.