Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Alle kalorierne værd: Nyt kageunivers med kæmpe kagebord i Zoo

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Lina Ahnoff
Foto Lina Ahnoff

I forbindelse med at Casper Sobczyk forlod pandaerne i Zoologisk Have i september annoncerede de samtidig, at Mads Dalsborg ville overtage Bistro Panpan og konditor, bager og chocolatier, Torben Bang, skulle stå i spidsen for et helt nyt kageunivers på Café Botanika.

Nu er tiden kommet til kagerne, og de lover selv, at de vil være alle kalorierne værd.

Foto Lina Ahnoff

Magisk kageunivers

Dit nye sugar rush i Zoo hedder Cakes & Dreams og åbner d. 21. november.

Cakes & Dreams er Madkastellets nyeste stjerneskud – et konditori skabt til at efterleve chefkonditor Torben Bangs mantra: ”Det skal være kalorierne værd!”

Madkastellet driver restauranterne i ZOO og har for nylig hyret konditor Torben Bang til at skabe et helt nyt univers midt mellem kameler og løver.

Den nytiltrådte konditors ambition er at skabe et af landets fremmeste “kaffe-kage oplevelser” for hele familien.

”Når du træder indenfor hos Cakes & Dreams, vil du blive mødt af en vidunderlig duft, et væld af flotte kager og et altomsluttende drømmeunivers i de klareste pastelfarver,” siger Torben Bang.

Det nye kageunivers vil tilbyde et stort og varieret udvalg af hjemmelavede konditorkager, flødeboller, samt moderne fortolkninger af klassikere fra det salte køkken.

Foto Lina Ahnoff

Kæmpe kagebord

I weekenderne kan man kaste sig over ’Det kæmpestore kagebord’, hvor børn og voksne kan spise al den kage, de overhovedet kan.

”Som gæst bliver du taget igennem den ene servering efter den anden, og jeg garanterer, at ingen går sultne hjem,” lover Torben Bang.

I ZOO ser driftschef Camilla Schaarup Haugsted frem til at kunne byde gæsterne på en stor kageoplevelse i lokalerne med en af Havens bedste udsigter.

”Vi har længe ønsket at kunne tilbyde et kvalitetsløft også på kager og bagværk, og det indfrier Torben Bang nu med Cakes & Dreams.

Det dejlige og lyse lokale har også fået et gevaldigt løft, og med kamelen til bords og direkte udsigt til den store løveflok er det nu et af ZOOs bedste steder at holde en sød pause,” siger Camilla Schaarup Haugsted.

Cakes & Dreams kommer snart til at forkæle både børn og voksne i Zoo med de lækreste kager, men de vil også kunne levere kager ud af huset til bryllupper og events.

Hvad: Cakes & Dreams
Hvor: Zoologisk Have
Hvornår: Åbner d. 21. november 2020

Del artikel

Andre læser også