Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Månedens must-try: Har du ikke prøvet Casper Drømmes nye burger – så kan du godt komme afsted

casper-droemme-burger-3-1024x576
Casper's. Foto Mathilde Mågård Hansen

Hvis der er én ting hele København snakker om lige nu – så er det burger.

Dog ikke hvilken som helst burger.

For på Frederiksberg er der åbnet en ny burgerbar, som trækker både lange køer og mange overskrifter.

Det er (selvfølgelig) Casper Drømmes, som er denne Månedens must-try.

Månedens must-try sætter hver måned fokus på en restaurant, café, bageri eller måske en bar, som lige nu er ‘the place to be’ her i København.

For når noget hitter eller trender i København, er det helt sikkert værd at tjekke ud, og hvem har egentlig bedre smag end de kvalitetsbevidste københavnere?

Tidligere har Månedens must-try både været en overdådig isdessert, en hyggelig museumscafé og en virkelig cremet pastaret tilberedt i et helt ostehjul.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Ikke nok bare at smage

Du kender måske Casper Drømme fra Instagram eller YouTube, hvor han ofte indtager en snasket form for takeaway på forsædet af sin bil.

Sådan begyndte det hele i hvert fald i Corona-tiden, og nu er hans Instagram-profil vokset til hele 137.000 følgere.

Selv har Casper smagt over 100 forskellige burgere, men nu var det altså ikke nok ‘bare’ at smage andres burgere.

Hans egen burgerbar skulle til.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Ikke som andre burgere

Selvom der allerede findes mange gode burgerbarer i København, som for eksempel Gasoline Grill og Poulette, så mener Casper alligevel, at hans skiller sig ud fra mængden:

“Lige præcis den burger jeg laver, synes jeg ikke, man kan få nogle andre steder i København,” fortæller han til MigogKbh.

På menuen er der kun to forskellige burgere: en med fried chicken og en ‘smash’ burger med oksekød, og det er nok mest sidstnævnte, som Casper refererer til.

En smash burger har modsat de fleste andre burgere med oksekød en helt flad bøf.

Bøffen trykkes flad under stegning, så den får sprøde kanter og en brunet overflade.

Til gengæld serveres Caspers burger med hele to bøffer, så du kommer altså ikke til at gå ned på kød.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Dip i kaffekopper

Kender du det med at bestille pomfritter et sted – og så får man en dip på størrelse med 2-krone?

Det er der heldigvis ikke noget af her, for Casper Drømme serverer hans dip i noget, der mest af alt ligner en lille kaffekop.

Dippen (især den med brunet sovs) skal du bruge til hans fritter, der er ekstra sprøde, fordi de er lavet med et lag af ærteprotein, genialt.

Husk endelig et par cheese sticks og chicken tenders ‘on the side’ – mums, det kommer du ikke til at fortryde!

Caspers burger med fried chicken er muligvis den mest saftige, vi har smagt. Foto Mathilde Mågård Hansen

Alt på menuen har Casper 100 procent udviklet selv, og det er alt lige fra de syltede agurker til hans dressing.

En burgermenu med en valgfri burger, fritter, dip og soft drink står i 155 kroner, og vi synes, det er hver en krone værd.

Åbningstiderne på burgerbaren på Frederiksberg er tirsdag til søndag fra kl. 15-21 eller indtil udsolgt – og det kan godt være tidligt, så kom gerne i god tid.

Allerede den 21. november åbner Casper Drømme burgerbar nummer to, der kommer til at lægge på Gothersgade.

Det kan du læse meget mere om lige her.

Hvad: Casper’s
Hvor: Falkoner Alle 26A, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Åbent tirsdag-søndag fra kl. 15-21 eller indtil udsolgt

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.