Bremset af sygdom: Celine Dion aflyser koncerter i København

I december meldte Celine Dions management ud, at superstjernen måttet aflyse en række koncerter i 2023.
Dengang var det dog usikkert, om koncerterne 23. september og 24. september i København også blev ramt.
Nu står det dog klart, at de ikke gennemføres.
“Vi må desværre meddele, at Céline Dion aflyser de resterende datoer på sin tour i 2023 og 2024 – herunder også de to koncerter i Danmark, som skulle havet fundet sted i Royal Arena 23. september og 24. september.”
Sådan lyder meldingen fra arrangøren All Things Live på Facebook.
I en pressemeddelelse oplyses det, at Celine Dion modtager medicinsk behandling og derfor er nødsaget til at aflyse sin store turné.
“Jeg er så ked af at måtte skuffe jer alle endnu engang. Jeg arbejder virkelig hårdt på at genopbygge min styrke, men at turnere kan være meget svært, også selvom man er på 100 procent,” skriver Celine Dion til sine fans.
Alle, der har købt billet til koncerterne i Royal Arena, vil ifølge All Things Live modtage en e-mail med information om refundering.
Oprindeligt var de danske koncerter planlagt til at blive afviklet i april 2022, men de blev skubbet til september 2023 grundet sygdom.