Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe overraskelse: Christopher og Lukas Graham spiller på Orange Scene

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Lukas Graham.Foto: PR, Rasmus Weng Karlsen
Lukas Graham.Foto: PR, Rasmus Weng Karlsen

Det er egentlig et godt stykke tid siden, at Roskilde Festival offentliggjorde det endelig program og årets spilleplan.

Men alligevel har der sneget sig en overraskelse ind nu, hvor festivalen er godt i gang.

Fredag kan en dansk popstjerne og et storhittende dansk band opleves på Orange Scene, selv om det ikke var annonceret forud for festivalen.

Torsdag aften afslørede Roskilde Festival pludselig, at selveste Lukas Graham og Christopher kommer til at optræde på Orange Scene.

Det vil ske som en del af koncertkonceptet Jammjam, der kunne opleves på Roskilde Festival sidste år og altså nu vender tilbage.

Glæder sig til at jamme

Festivalen beskriver Jammjamm som en fejring af musikkens magiske kraft, og konceptet er produceret af Jammcard og Elmo Lovano.

Her kan publikum forvente masser af spontanitet, når der jammes løs på scenen.

I en story på Instagram fortæller Lukas Forchhammer, at han og gutterne skal optræde sammen med Free Nationals på Orange Scene, og at de ikke kan vente.

Det samme fortæller Christopher i et opslag på Instagram, som du kan se herover.

Den store jam-koncert kan opleves fredag klokken 17.00 på Orange Scene.

Roskilde Festival har været i gang siden lørdag 24. juni og slutter i morgen 1. juli, hvor den amerikanske stjerne Lizzo lukker Orange Scene.

Del artikel

Andre læser også