Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Cille går i julesweater 4 måneder om året: Nu giver hun dig 24 grunde til at redde julelysene på Østerbro

Cille fra Københavnerkalenderen har lagt julekalendre hos Inthechair og på Rosetta. Her får du 24 gaver fra københavnske butikker og støtter julelysene på Østerbro med 50 kroner og Mødrehjælpen med 10 kroner. Foto: André Bentsen
Cille fra Københavnerkalenderen har lagt julekalendre hos Inthechair og på Rosetta. Her får du 24 gaver fra københavnske butikker og støtter julelysene på Østerbro med 50 kroner og Mødrehjælpen med 10 kroner. Foto: André Bentsen

Selvom det er mørkt på Nordre Frihavnshavnsgade, ja faktisk bragende mørkt, så lyser Cille op.

Selvom vi kun lige har ramt november måned, så er hun iklædt julesweater og har favnen fuld af nogle helt særlige julekalendre.

Julen er nemlig ikke bare en årstid for Cille Hjort.

Det er en livsstil.

Hun går i juletrøje fire måneder om året, og nu bruger hun sin juleglæde til at støtte en sag, hun kalder både hyggelig og vigtig: julelysene på Østerbro.

Hos Rosetta og In The Chair i Nordre Frihavnsgade kan man derfor fra nu af købe Københavnerkalenderen.

Det er en fysisk julekalender fyldt med gaver og oplevelser fra lokale butikker.

For hver solgt kalender går 50 kroner direkte til indsamlingen til Østerbros julebelysning og så altså også de sædvanlige 10 kroner til Mødrehjælpen, som Københavnerkalenderen også støtter. 

Her kan du se, hvilke 24 gaver, du får.

Fakta om Københavnkalenderen 2025

  •  Indeholder 26 gaver fra lokale steder
  • Samlet værdi: over 3.400 kr.
  •  Pris: 250 kr.
  • Støtter Mødrehjælpen
  • Kan købes hos udvalgte butikker i København og på www.bykalender.dk/koebenhavnkalenderen/

“Jeg elsker jul. Jeg kan ikke lade være med at tænke på jul, og jeg bliver aldrig træt af det,” siger Cille Hjort.

“Jeg er vant til i min egen by, Aarhus, at julen betyder sindssygt meget, og vi havde også problemer med lysene der sidste år. Så jeg føler med Østerbro, og derfor vil vi gerne hjælpe.”

Ægte gaver og ægte butikker

Københavnerkalenderen er skabt som et lokalt alternativ til de digitale julekampagner og rabatkuponer.
“Det her er ikke endnu et online-tilbud. Det handler om at bakke op om de butikker, der faktisk holder vores by levende,” fortæller Cille Hjort.

“Der er alt for mange butikker til leje og til salg. Det mindste vi kan gøre, er at støtte dem, som stadig er her.”

Kalenderen indeholder 24 låger med gaver for mere end 3.400 kroner, fra mad og drikke til museumsbesøg og kanalrundfart, og koster 250 kroner.
“Der er ingen rabatkuponer eller scam. Det er ægte gaver, man får. Det er mega oldschool og anti, men det er hyggeligt. Det handler om at møde ægte mennesker i ægte butikker,” siger hun.

Jul med mening

Bykalender findes i 32 byer i Danmark, og i hver by går en del af overskuddet til velgørende formål.

I København støtter kalenderen i år både Mødrehjælpen og julelysindsamlingen på Østerbro.
“Vi er ikke en stor koncern, men vi er meget ægte. Vi laver det her, fordi vi elsker det. Og fordi julen og især julelysene betyder noget. Lysene samler folk, skaber liv og gør det hyggeligt at handle lokalt,” siger Cille Hjort.

En tradition, der samler byen

Cille Hjort har stået bag julekalenderen i seks år, og i København sælges der omkring 2.000 eksemplarer hvert år.
“Det bedste ved julen er at være sammen. Jeg kan faktisk ikke lide at få gaver, jeg kan bedst lide at give. Og Københavnerkalenderen giver folk en anledning til at gå ud, møde hinanden og opdage byen på en ny måde,” siger hun.

Sådan kan du hjælpe

Du kan også lave din egen indsamling, holde en støttefest, arrangere et juleløb eller lave et loppemarked på Trianglen – alle idéer er velkomne.

Alle kan støtte med et valgfrit beløb på 81311

Virksomheder, der støtter med mere end 3.000 kroner får en gratis portrætartikel i MigogKbh.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.