Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gode film under åben himmel: På Nørrebro er der gratis filmvisninger

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Der er god grund til at krydse fingre for tørt og lunt sommervejr i midten af august.

På Skjolds Plads på Nørrebro opsættes et stort lærred, hvor der vises gode film under åben himmel.

Det sker 10., 11. og 12. august, og det er endda ganske gratis at se med.

Spændende film på programmet

Det er foreningen Under samme himmel, der har stablet arrangementet på benene i samarbejde med Områdefornyelsen ved Skjolds Plads.

De har løftet sløret for, hvilke film der vises, og der er hele tre at glæde sig til.

Torsdag 10. august kan se du den danske film “Viften”, der skildrer Danmarks kolonifortid i Dansk Vestindien i 1848.

Dagen efter, altså fredag 11. august, er det “Verdens værste menneske”, der kan opleves på Skjolds Plads, og sidst men ikke mindst kan du se “Apolonia, Apolonia” lørdag 12. august.

Filmhygge under åben himmel

Før filmen vil der være mulighed for hygge og picnic på pladsen, så der er god grund til at pakke picnictæppet, madkurven og roséen og tage vennerne med til filmhygge under åben himmel.

Du skal ikke have billet for at deltage i filmvisningerne. Du møder blot op og tager plads på pladsen.

Læs mere om filmarrangementerne her.

Husk, at du altid kan finde spændende events i København i MigogKbh’s smarte kalender.

Hvad: Gratis filmvisninger
Hvor: Kongens Have, København K
Hvornår: 10., 11. og 12. august 2023

Del artikel

Andre læser også