Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mød Hr. Skæg og alle de andre: Cirkus Summarum kommer til København igen

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Montgomery
Foto Montgomery

Onkel Reje, Silja, Hr. Skæg, Motor Mille og resten af Cirkus Summarum vender tilbage til manegen med endnu en hylende morsom forestilling for hele familien.

De kendte Ramasjang-figurer er klar til at blæse publikum bagover, når de sammen med DR Big Band og Muskelsvindfonden leverer fortryllende cirkus med sang, dans, magi og poesi.

Det sker i Ballerup, hvor der er cirkus og gøgl fra 22. juni til 10. juli.

Gøgl og løjer for børn

I Cirkus Summarum er alting som i et rigtigt cirkus – bare anderledes.

Forestillingen henvender sig til børn i alderen tre til otte år og deres voksne.

Cirkus Summarum, 2015, København og Aarhus. Foto: Gorm-Branderup.dk

I manegen kan man se alle de elskede Ramasjang-helte på slap line, og der er både farlig tryl, flyverier, firbenede venner, smuk sang og noget med en heavy-guitar.

Musikken spilles af DR Big Band, og showet varer 2 x 45 minutter.

Leg på cirkuspladsen

Holdet bag Cirkus Summarum lover, at det bliver en magisk forestilling i cirkusteltet, og der er faktisk også masser at opleve uden for teltet.

Billetten til Cirkus Summarum giver også adgang til et lang række aktiviteter på cirkuspladsen, hvor man blandt andet kan hygge i krea-teltet, fyre den af på hoppeborge, lave Ramasjang-yoga og meget mere.

Der er også en stor skattejagt, man kan begive sig ud på.

Billetterne til Cirkus Summarum sættes til salg 5. april, og der plejer at være rift om billetterne, så det er en god idé at være klar ved tasterne, hvis man vil sikre familien pladser under teltdugen.

Læs mere og find billetter på cirkussummarum.dk.

Hvad: Cirkus Summarum
Hvor: Harrestrup Ådal, Ballerup
Hvornår: 22. juni til 10. juli 2022

Del artikel

Andre læser også