Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cisternerne løfter sløret: Sådan bliver næste udstilling under jorden

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Cisternerne
Foto: PR, Cisternerne

2022 var et særdeles godt år for Cisternerne.

Det gamle vandreservoir, der tidligere var en del af hovedstadens vandforsyning, men som i dag er forvandlet til et museum, tiltrak så mange besøgende, at der var tale om et rekordår.

Museet inviterer hvert år en internationalt anerkendt kunstner eller arkitekt til at skabe en udstilling, der spiller sammen med de særlige omgivelser og stedets historie, og i den forgangne udstillingssæson var det den japanskfødte kunstner Chiharu Shiota, der havde fået æren.

Chiharu Shiota skabte udstillingen “Multiple Realities”, som brugte Cisternernes tre rum til at skabe en mystisk drømmeverden, hvor man blandt andet mødte noget, der mindede om et gigantisk spindelvæv.

Udstillingen lukkede 30. november, og nu går den næste udvalgte kunstner i gang med at udsmykke de særlige udstillingsrum.

Lys spaltes i alle regnbuens farver

Cisternerne har netop løftet lidt af sløret for, hvad man kan forvente, og du kan godt begynde at glæde dig.

Det er nemlig den sydkoreanske kunstner Kimsooja, der indtager de underjordiske kamre.

Kimsooja har gennem mange år arbejdet installatorisk med lys over hele verden, og hendes kunst vil uden tvivl skabe magi i Cisternerne, for hun er mester i at gøre folk bevidste om sig selv og omgivelserne gennem enkle kunstneriske greb.

I Cisternerne vil Kimsooja skabe en totalinstallation, der inviterer publikum ind i et illusorisk rum, hvor lys spaltes i alle regnbuens farver og forvandler det tidligere vandreservoir til et sakralt lyshav.

Udstillingen åbner 12. marts og kan opleves frem til 30. november 2023.

Del artikel

Andre læser også